Den Frie Bibel

Apostlenes Gerninger, kapitel 10

10:34Men Peter tog ordet og sagde: »Jeg forstår i sandhed at Gud ikke gør forskel på folk; 10:35men i hvert folk er den som frygter ham og handler retfærdigt, velkommen hos ham. 10:36Dette er det ord han sendte til Israels børn da han forkyndte fred ved Jesus Kristus: han er alles Herre. 10:37I kender det som er gået ud over hele Judæa idet det begyndte i Galilæa efter den dåb Johannes prædikede, 10:38det om Jesus fra Nazaret: Hvordan Gud salvede ham med Helligånd og kraft, han som drog omkring og gjorde godt og helbredte alle som var overvældede af Djævelen; for Gud var med ham. 10:39Vi er vidner om alt det som han har gjort både i jødernes land og i Jerusalem, han som de også slog ihjel, idet de hængte ham på et træ. 10:40Ham oprejste Gud på den tredje dag og lod ham åbenbare sig, 10:41ikke for hele folket, men for de vidner som var forud udvalgte af Gud, for os som spiste og drak med ham efter at han var opstået fra de døde.
          

Vælg kapitel

1 2 6 7 10

Vælg kapitel

1 2 6 7 10

Status for dette kapitel

Modenhed: Ufuldstændigt
Oversættelse: Trine Tøndering
Eksegetisk bearbejdning: Jørgen Bækgaard Thomsen
Litterært tjek: Endnu ikke sket
Dato for denne version: 12.05.2021