Den Frie Bibel

Esajas’ Bog, kapitel 2

2:2Og det skal ske i de sidste dage
at HERRENS tempelbjerg skal være grundfæstet på toppen af bjergene
og være ophøjet over højene;
og alle folkeslag skal strømme til det.
2:3Mange folk skal komme og sige:
»Kom, lad os drage op til HERRENS bjerg,
til Jakobs Guds hus.
Han skal lære os sine veje,
og vi vil vandre på hans stier;«
for fra Zion skal der udgå lov og fra Jerusalem HERRENS ord.
2:4Han skal dømme imellem folkeslagene
og holde rettergang over mange folk.
Og de skal smede deres sværd om til hakker
og deres spyd til vingårdsknive;
folkeslag skal ikke løfte sværd mod hinanden,
og de skal ikke længere øve sig i krig.
2:5Jakobs hus, kom, og lad os vandre i HERRENS lys!
           |29   

Status for dette kapitel

Oversættelse: Svend Erik Petersen
Eksegetisk bearbejdning: Christian Højgaard
Litterært tjek: Trine Tøndering
Eksegetisk layout: Mikkel Kølkær
Dato for denne version: 10.11.2022