Esajas’ Bog, kapitel 40Ⓗ

40:1»Trøst, trøst mit folk,«

siger jeres Gud.

40:2Tal til Jerusalems hjerte

og råb til det

at dets kamp er fuldført,

at dets skyld er betalt,

at det af HERRENS hånd har fået

dobbelt for alle sine synder.

40:3En stemme råber nu:

»I ørkenen

skal I bane HERRENS vej,

På den øde slette skal I jævne

en hovedvej for vores Gud!

40:4Hver dal skal hæves,

og hvert bjerg og hver høj skal sænkes;

det bakkede terræn skal gøres til jævnt land

og de ujævne områder til slette.

40:5HERRENS herlighed vil blive åbenbaret,

og ethvert menneske uden undtagelse vil se den;

for HERRENS mund har talt.«

40:6En stemme siger nu: »Råb!«

Og den vil sige: »Hvordan skal jeg kunne råbe?

Ethvert menneske* er græs,

og al dets ynde er som markens blomster.

40:7Græsset bliver tørt, blomsten visner,

for HERRENS ånde° blæser på det.«

Ja, sandelig folket er græs!

40:8Græsset bliver tørt, blomsten visner,

men vores Guds ord vil bestå til evig tid.

|29

Vælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66