Jobs bog, kapitel 14Ⓗ

14:7Ja, for et træ er der håb,

når det bliver skåret ned, så skyder det igen,

og dets skud udebliver ikke.

14:8Når dets rod i jorden bliver ældre,

og dets stub dør i mulden,

14:9spirer det ved duften af vand,

og det fortsætter med at sætte grene som en plante.

14:10En mand dør og svinder hen;

et menneske udånder, men hvor er det så?

14:11Vand forsvinder fra havet,

og en flod tørrer ud og er tørlagt.

14:12Men har mennesket lagt sig, står det ikke op igen;

indtil der ikke er en himmel, vågner de ikke op,

og de vækkes ikke af deres søvn.

Job ser intet håb

14:13Gid du ville holde mig skjult i dødsriget,

skjule mig indtil din vrede er hørt op,

give mig en frist* og huske mig igen.

14:14Når en mand dør, kommer han så til live igen?

Alle dagene i min krigstjeneste* ville jeg vente*

til min afløsning kom.

14:15Du ville kalde, og jeg ville svare dig;

efter dine hænders værk ville du længes.

|29

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42