Den Frie Bibel

Paulus’ brev til romerne, kapitel 10

10:4For Kristus er lovens mål til retfærdighed for enhver som tror.

Lovens og troens retfærdighed

10:5For Moses skriver om retfærdigheden på grund af loven:* »Det menneske som gør disse ting, skal leve ved dem.« 10:6Men retfærdigheden på grund af tro siger således:* »Sig ikke i dit hjerte: Hvem vil stige op til himlen?« Det vil sige for at hente Kristus ned, 10:7eller: »Hvem vil stige ned til afgrunden?« Det vil sige for at hente Kristus op fra de døde. 10:8Men hvad siger den? »Ordet er dig nær i din mund og i dit hjerte,« det vil sige troens ord som vi forkynder. 10:9For hvis du bekender med din mund at Jesus er Herre, og tror i dit hjerte at Gud oprejste ham fra de døde, vil du blive frelst, 10:10for med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. 10:11For Skriften siger:* »Enhver, som tror på ham, vil ikke blive skuffet.« 10:12For der er ikke forskel på jøde og græker, for den samme er Herre over alle og rig nok for alle som påkalder ham. 10:13For »enhver som påkalder Herrens navn, vil blive frelst.«*

Israels skyld

10:14Hvordan skal de da påkalde ham som de ikke er kommet til tro på? Hvordan skal de komme til tro på ham som de ikke har hørt om? Hvordan skal de høre uden at nogen forkynder? 10:15Hvordan skal de forkynde uden at de er blevet sendt? Ligesom der står skrevet: »Hvor smukke er de fødder som forkynder det gode.« 10:16Men ikke alle adlød evangeliet, for Esajas siger: »Herre, hvem troede vores budskab?« 10:17Altså kommer troen af det som høres, og det som høres, kommer ved Kristi ord.
           |29   

Vælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

Vælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

Status for dette kapitel

Oversættelse: Torben Kjær (toNR13RNbNR5RNnkjaNR5RNNR13RN2021SNABELoutlookPRIKdk)
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Literært tjek: Trine Tøndering
Dato for denne version: 20.03.2025