42:2Ligesom en hjort skriger efter vandløb med vand,
sådan skriger min sjæl til dig, o Gud!
42:3Min sjæl har tørstet efter Gud,
efter den levende Gud.
Hvornår skal jeg dog komme
og vise mig for Guds ansigt?
42:4Tårer er blevet mit brød
dag og nat,
idet man hele dagen siger til mig:
»Hvor er din Gud?«
42:5Disse ting vil jeg huske
og udøse min sjæl over mig:
At jeg plejede at gå,
i skaren plejede jeg at vandre med dem
til Guds hus,
med jubelråb og tak
i festskaren.
42:6Hvorfor er du nedbøjet, min sjæl,
og er i oprør i mig?
Vent på Gud, for jeg skal takke ham på ny
for frelsen for hans ansigt.