32:25Jakob blev alene tilbage; og en mand sloges med ham lige indtil det blev daggry. 32:26Da han så at han ikke kunne overvinde ham, slog han på hans hofteskål, og Jakobs hofteskål gik af led mens han sloges med ham. 32:27Han sagde: »Lad mig gå, for det er ved at blive daggry.« Men han sagde: »Jeg vil ikke lade dig gå medmindre du har velsignet mig.« 32:28Han sagde til ham: »Hvad er dit navn?« Han svarede: »Jakob.« 32:29Han sagde: »Fremover skal dit navn ikke være Jakob, men Israel; for du har holdt ud i kampen med Gud og med mennesker og vundet.« 32:30Jakob svarede: »Jeg beder dig, sig mig dit navn.« Og han sagde: »Hvorfor spørger du om mit navn?« Og han velsignede ham der. 32:31Jakob kaldte stedet Penuel; »for jeg har set Gud ansigt til ansigt, og mit liv er frelst.« 32:32Da han gik forbi Penuel, stod solen op, og han haltede på grund af sin hofte.