Den Frie Bibel

Paulus’ Andet Brev til Korintherne, kapitel 5

Selv om apostelens legeme skulle nedbrydes i døden, har han det himmelske herlighedslegeme i vente. Helst ønskede han at nå frem til det ved at opleve Herrens komme, uden at aflægge legemet i døden, 1-4. Men hvordan det end skal gå med det, er han frimodig – fra en anden side set er døden jo en vinding for ham – og han søger under alle forhold at være Herren til behag, 5-10. Sin tjeneste udfører han derfor i Herrens frygt, hvad korintherne kan vise over for hans modstandere. Kristi død for alle mennesker er det, der behersker ham i hele hans tjeneste, 11-17; han betragter den som en forligelsens tjeneste imellem Gud og menneskene, på Guds vegne og i Kristi sted, 18-21.

5:1For vi ved, at hvis vores jordiske teltbolig nedbrydes, har vi en bygning fra Gud, en bolig, der ikke er gjort med hænder, en evig i himlene. 5:2Ja, også i den sukker vi, længselsfulde efter at blive iklædt vores bolig fra himmelen, 5:3så sandt vi da som påklædte ikke skal findes nøgne. 5:4Ja, vi, der er i dette telt, sukker besværede, eftersom vi ikke vil klædes af, men klædes på, for at det dødelige kan blive opslugt af livet. 5:5Men den, der har sat os i stand til netop det, er Gud, der gav os Åndens pant. 5:6Derfor er vi altid frimodige og ved, at mens vi er hjemme i legemet, er vi borte fra Herren – 5:7For det er i tro, vi vandrer, ikke i skuen – 5:8ja, vi er frimodige og har snarere lyst til at vandre bort fra legemet og være hjemme hos Herren. 5:9Derfor sætter vi også vores ære i at være velbehagelige for ham, hvad enten vi er hjemme eller borte. 5:10For vi skal alle åbenbares for Kristi domstol, for at enhver kan få igen, hvad der er gjort i legemet, efter det, han har øvet, enten godt eller ondt.
5:11Eftersom vi da kender frygten for Herren, søger vi at vinde mennesker; men for Gud er vi åbenlyse; ja, jeg håber, at vi også er åbenlyse for jeres samvittigheder. 5:12Vi anbefaler ikke igen os selv til jer; men vi giver jer anledning til at rose jer af os, for at I kan have noget at svare dem, der roser sig af det ydre og ikke af hjertet. 5:13For når vi »blev afsindige«, var det for Guds skyld, og når vi er besindige, er det for jeres skyld. 5:14For Kristi kærlighed tvinger os, 5:15idet vi har konkluderet sådan: Én er død for alle, altså er de alle døde; og han døde for alle, for at de levende ikke mere skal leve for sig selv, men for ham, der er død og oprejst for dem. 5:16Sådan ved vi fra nu af ikke af nogen efter kødet; selvom vi også har kendt Kristus efter kødet, gør vi det dog ikke mere nu. 5:17Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er gået forbi, se, det er blevet nyt! 5:18Men alt dette er fra Gud, der forligte os med sig selv ved Kristus og gav os forligelsens tjeneste, 5:19eftersom det jo var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv, idet han ikke tilregner dem deres overtrædelser og har nedlagt forligelsens ord i os. 5:20Vi er altså sendebud i Kristi sted, som om Gud formaner ved os; vi beder i Kristi sted: Bliv forligt med Gud! 5:21Den, der ikke kendte synd, har han gjort til synd for os, for at vi skal blive Guds retfærdighed i ham.
          

Vælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

Vælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

Status for dette kapitel

Modenhed: Rå oversættelse
Oversættelse: Svend Erik Petersen
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Litterært tjek: Endnu ikke sket
Dato for denne version: 19.11.2018