Johannesevangeliet, kapitel 7Ⓖ
Jesus og hans brødre
7:1Derefter vandrede Jesus i Galilæa, for han ville ikke vandre i Judæa fordi jøderne søgte at slå ham ihjel. 7:2Men jødernes fest, Løvhyttefesten, var nær. 7:3Så sagde hans brødre til ham: »Drag op herfra og gå til Judæa for at også dine disciple kan se de gerninger, du gør, 7:4For ingen gør noget i det skjulte når han søger at være kendt. Når du gør dette, så vis dig selv for verden.« 7:5For heller ikke hans brødre troede på ham. 7:6Så siger Jesus til dem: »Min tid er endnu ikke kommet, men jeres tid er der altid. 7:7Verden kan ikke hade jer, men mig hader den, for jeg vidner om den at dens gerninger er onde. 7:8Drag I op til festen; jeg drager ikke op til denne fest, for min tid er endnu ikke kommet.« 7:9Men da han havde sagt dette, blev han i Galilæa. 7:10Efter hans brødre var draget op til festen, så drog han også selv derop, ikke åbenlyst, men skjult.
Løvhyttefesten
7:11Så søgte jøderne efter ham under festen, og de sagde: »Hvor er han?« 7:12Der var megen hvisken om ham i skarerne. Nogle sagde: »Han er god.« Men andre sagde: »Nej, men han forfører folket.« 7:13Dog talte ingen åbent om ham af frygt for jøderne.
7:14Men da det allerede var midt under festen, drog Jesus op til templet og underviste. 7:15Da undrede jøderne sig og sagde: »Hvordan kan han kende Skrifterne når han ikke er blevet undervist?« 7:16Så svarede Jesus dem: »Min undervisning er ikke min, mens hans som sendte mig. 7:17Hvis nogen vil praktisere hans vilje, skal han erkende om læren er fra Gud, eller om jeg taler af mig selv. 7:18Den som taler af sig selv, søger sin egen anerkendelse, men den som søger hans anerkendelse, som sendte ham, han er er sandfærdig, og der er ikke uretfærdighed i ham.«
7:19»Har Moses ikke givet jer loven? Og ingen af jer holder loven. Hvorfor søger I at slå mig ihjel?« 7:20Skaren svarede: »Du er besat. Hvem søger at slå dig ihjel?« 7:21Jesus svarede dem: »Én gerning har jeg gjort, og I undrer jer alle på grund af dette. 7:22Moses har givet jer omskærelsen – den er ikke fra Moses, men fra fædrene – og I omskærer et menneske på en sabbat. 7:23Når et menneske modtager omskærelsen på en sabbat for at Moseloven ikke skal brydes, er I så vrede på mig fordi jeg har gjort et helt menneske rask på en sabbat? 7:24Døm ikke efter det ydre, men døm med en retfærdig dom.«
7:25Da sagde nogle fra Jerusalem: »Er det ikke ham som de forsøger at slå ihjel? 7:26Og se han taler offentligt, og de siger ikke noget til ham! Mon rådsmedlemmerne virkelig har erkendt at han er Kristus? 7:27Men vi ved hvor han er fra, men når Kristus kommer, så ved ingen hvor han er fra.« 7:28Jesus råbte da i templet mens han underviste: »I kender mig, og I ved hvor jeg er fra, men jeg er ikke kommet af mig selv, men han som har sendt mig, er virkelig, og ham kender I ikke. 7:29Jeg kender ham, for jeg er fra ham, og han har udsendt mig.« 7:30De forsøgte da at gribe ham, men ingen lagde hånd på ham, for hans time var endnu ikke kommet.
7:31Men mange fra skaren kom til tro på ham og sagde: »Vil Kristus, når han kommer, udføre større tegn end han har udført?« 7:32Farisæerne hørte skaren hviske dette om ham, og ypperstepræsterne og farisæerne sendte tjenere for at de skulle gribe ham. 7:33Jesus sagde da: »Endnu en kort tid er jeg hos jer, så går jeg bort til ham som har sendt mig. 7:34I vil søge efter mig og ikke finde mig, og hvor jeg er, kan I ikke komme.« 7:35Da sagde jøderne til hinanden: »Hvor vil han tage hen siden vi ikke kan finde ham? Mon han vil tage til diasporaen blandt grækerne og undervise grækerne? 7:36Hvad betyder det ord han sagde: I vil søge efter mig og ikke finde mig, og hvor jeg er, kan I ikke komme?«
7:37På den sidste store dag i festen stod Jesus frem, og han råbte: »Hvis nogen tørster, skal han komme til mig og drikke. 7:38Den som tror på mig, fra hans indre skal der, ligesom Skriften har sagt, strømme floder med levende vand.« 7:39. Men dette sagde han om Ånden, som de der troede på ham, skulle modtage, for Ånden var der endnu ikke, for Jesus var endnu ikke blevet herliggjort.
7:40Da nogle af skaren hørte disse ord, sagde de: »Han er virkelig profeten.« 7:41Andre sagde: »Han er Kristus,« men andre igen sagde: »Kommer Kristus da fra Galilæa? 7:42Har Skriften ikke sagt, at Kristus kommer af Davids slægt og fra Betlehem, den landsby hvor David var?« 7:43Der blev da splittelse i skaren på grund af ham. 7:44Men nogle af dem ville gribe ham, men ingen lagde hænder på ham.
7:45Så kom tjenerne til ypperstepræsterne og farisæerne, og de sagde til dem: »Hvorfor har I ham ikke med?« 7:46Tjenerne svarede: »Aldrig har noget menneske talt sådan.« 7:47Så svarede farisæerne dem: »Er også I blevet bedraget? 7:48Mon nogen af rådsherrerne er kommet til tro på ham, eller af farisæerne? 7:49Men denne skare, som ikke kender loven, er forbandet.« 7:50Nikodemus, som tidligere var kommet til ham, og som var en af dem, siger til dem: 7:51»Mon vores lov dømmer et menneske uden først at høre ham og få at vide, hvad han gør?« 7:52De svarede ham: »Er du også fra Galilæa? Undersøg og se at der ikke fremstår nogen profet fra Galilæa.« 7:53Og de gik hver til sit.
|29
Status for dette kapitel
Oversættelse: Torben Kjær (toNR13RNbNR5RNnkjaNR5RNNR13RN2021SNABELoutlookPRIKdk)
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Literært tjek: Trine Tøndering
Dato for denne version: 15.12.2025
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Literært tjek: Trine Tøndering
Dato for denne version: 15.12.2025