Jonas’ Bog, kapitel 2Ⓗ
Jonas’ taksigelse i havdyret
2:1HERREN sørgede for  et stort havdyr  til at sluge Jonas,  og Jonas var i havdyrets bug i tre dage og tre nætter. 2:2Jonas bad til HERREN sin Gud fra havdyrets bug  2:3og sagde: 
»Jeg råbte i min nød til HERREN,
og han svarede mig; 
fra gravens indre råbte jeg om hjælp, 
og du hørte min røst.
2:4Du kastede mig i dybet, ned midt i havet,
og vandstrømmen omgav mig; 
alle dine brændinger og dine bølger flød hen over mig. 
2:5Og jeg sagde: 
Jeg er drevet væk for øjnene af dig, 
men jeg vil igen 
kunne betragte dit hellige tempel. 
2:6Vandet omsluttede mig livstruende, 
verdenshavet omgav mig, 
siv var viklet fast om mit hoved. 
2:7Jeg sank ned til bjergenes fundament,
og jorden, dens portslåer var lukket i for mig for evigt. 
Men du trak mig i live op af graven,
HERRE, min Gud.
2:8Da mit liv var allersvagest 
huskede jeg på HERREN
min bøn nåede frem til dig, til dit hellige tempel.
2:9De der holder sig til den falske tomhed,
de har svigtet deres troskab
2:10Men jeg, 
med tak i min stemme vil jeg ofre til dig, 
hvad jeg har lovet,  vil jeg indfri,
HERREN har frelsen.«
2:11Og HERREN talte til havdyret,  og den kastede Jonas op  på det tørre land. 
                          
                |29   
            Status for dette kapitel
                                            Oversættelse: Nicolai Winther-Nielsen (nwnSNABELdbiPRIKNR5RNdu)
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Literært tjek: Trine Tøndering
Dato for denne version: 23.02.2022
                                    
            Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Literært tjek: Trine Tøndering
Dato for denne version: 23.02.2022