Klagesangene, Kapitel 3Ⓗ
Profeten klager på vegne af sit folk
3:1Jeg er den mand der har set elendighed*
under hans vredes kæp.
3:2Mig ledte og førte han
ind i mørke og ikke til lys.
3:3Kun mod mig vender han igen
sin hånd hele dagen.
3:4Han har tæret på mit kød og min hud,
mine knogler har han knust.
3:5Han har bygget op* over mig
og omringet mig med gift og trængsel.
3:6Han har ladet mig sidde i dybeste mørke
som dem der for længst er døde.*
3:7Han har rejst en mur rundt om mig og jeg kan ikke gå ud,
han har gjort min bronzelænke tung.
3:8Selv når jeg skriger og råber om hjælp,*
lukker han min bøn ude.
3:9Han har spærret mine veje med tilhuggede sten,
mine stier har han gjort krogede.
3:10For mig er han en bjørn der ligger på lur,
en løve i skjul.
3:11Mine veje gjorde han til afveje, og han sønderrev mig,
han har gjort mig forladt.
3:12Han spændte sin bue
og stillede mig op som målet for pilen.*
3:13Han har ladet sit koggers sønner
trænge ind i mine nyrer.
3:14Jeg er blevet til latter for hele mit folk,
deres spottevise* hele dagen lang.
3:15Han har mættet mig med bitre urter,
han har givet mig rigeligt malurt at drikke.
3:16Han lod mine tænder kværne i grus,
han har trådt mig ned i støvet.
3:17Du forstødte min sjæl fra fred, så jeg glemte hvad der var godt.
3:18Jeg sagde: »Tabt er min livskraft
og mit håb fra HERREN!«
3:19Husk min elendighed og min hjemløshed,
malurt og gift!
3:20Du bliver ved med at huske og bøjer dig ned over mig, min sjæl.
3:21Dette vil jeg igen lægge mig på sinde;°
derfor vil jeg håbe:
HERRENS nåde og barmhjertighed er profetens håb
3:22Det er HERRENS nådesbevisninger*
at det ikke er forbi med os!*
For hans barmhjertige gerninger* er ikke hørt op!
3:23De er nye hver morgen,
stor er din trofasthed!
3:24HERREN er min del, siger min sjæl,
derfor vil jeg håbe* på ham.
3:25God er HERREN mod den der venter,* på ham,
mod en sjæl der søger ham.
3:26Det er godt både at vente på HERRENS frelse og at gøre det i stilhed.*
3:27Det er godt for manden*
at han bærer åg i sin ungdom.
3:28Han skal sidde alene og tie
når han lægger det på ham.
3:29Han skal lægge sin mund i støvet,
måske der er håb.
3:30Han skal vende kinden til den der slår ham,
og blive mæt af skam.*
3:31For ikke for evigt
forkaster Herren.
3:32For selvom han har voldt sorg,
så vil han forbarme sig efter sin nådes overflod.
3:33For det er ikke af hjertet at han ydmyger
og bedrøver* menneskebørnene.
3:34Det at knuse
under fode alle landets fanger,
3:35det at bøje en mands ret
foran den Højestes ansigt,
3:36det at behandle en mand uretfærdigt i hans retssag,
ser Herren ikke det?
3:37Hvem er det der sagde det, og så skete det;
og har Herren ikke befalet det?
3:38Er det ikke fra den Højestes mund
at det onde og det gode udgår?{*
3:39Hvad klager* et menneske som er i live, over,
en stærk mand over sin synd?*
Folkets synd og Guds vrede
3:40Lad os undersøge vores veje og ransage dem
og vende om til HERREN!
3:41Lad os løfte vores hjerte i hænderne
til Gud i himmelen!
3:42Vi har selv syndet, og vi har været genstridige.
Men du, du har ikke tilgivet.
3:43Du har tilhyllet i vreden,* og du forfulgte os,
du dræbte, og du skånede ikke.
3:44Du har indhyllet dig i en sky
så ingen bøn kan komme igennem.
3:45Til affald og skrald gør du os
midt blandt folkene.
3:46Alle vores fjender
har åbnet deres mund på vid gab imod os.
3:47Gru og gruben* er blevet os til del,
ødelæggelsen og sammenbruddet.
3:48Mit øje løber over med bække af vand*
på grund af mit folks datters sammenbrud.
3:49Mit øje flyder over og kommer ikke til ro;
det hører ikke op
3:50indtil HERREN skuer ned
og ser fra himlen.
3:51Mit øje har voldt min sjæl smerte*
på grund af alle min bys døtre.
3:52De har i sandhed jaget mig som man jager fuglen,
de der er mine fjender uden grund.
3:53De styrtede mig levende i cisternen*
og kastede sten på mig.
3:54Vandene flød over mit hoved,
og jeg sagde: »Jeg er blevet skåret af!«
Jeremias’ bøn til HERREN om frelse for sit folk
3:55Jeg påkaldte dit navn, HERRE,
fra cisternen dybest nede.
3:56Du hørte min røst.
Luk ikke dit øre for mit suk, for mit råb!
3:57Du kom nær den dag jeg kaldte på dig.
Du sagde: »Frygt ikke!«
3:58Du har ført, Herre, min sjæls sager!
Du har udløst mit liv!
3:59Du har set, HERRE, min retsløshed.
Døm du i min sag!
3:60Du har set al deres hævn,
alle deres planer for mig.
3:61Du har hørt deres hån, HERRE,
alle deres planer imod mig,
3:62ordene fra dem der rejser sig imod mig, og deres hvisken
over mig hele dagen.
3:63Se godt efter når de sidder, og når de rejser sig op!
Jeg er deres spottesang!*
3:64Du skal yde dem gengældelse, HERRE,
efter deres hænders værk!
3:65Du skal give dem et hårdt hjerte,
din forbandelse skal være over dem!
3:66Du skal forfølge i vrede
og udrydde dem fra under HERRENS himle!
|29
Status for dette kapitel
Oversættelse: Lydia Nørrelykke Gad (lydiaPRIKniNR5RNlsPRIKgadSNABELgmailPRIKcom)
Eksegetisk bearbejdning: Jørgen Bækgaard Thomsen
Litterært tjek: Trine Tøndering
Dato for denne version: 08.10.2026
Eksegetisk bearbejdning: Jørgen Bækgaard Thomsen
Litterært tjek: Trine Tøndering
Dato for denne version: 08.10.2026