Efter en Hilsen, 1, udtales Taknemmelighed over Thessalonikernes Trosliv, der var fremkaldt ved Paulus’s Prædiken og er blevet et Forbillede og Genstand for Omtale i vide Kredse, 2-10.
1:1Paulus og Silvanus og Timotheus til Thessalonikernes Menighed i Gud Fader og den Herre Jesus Kristus. Naade være med eder og Fred!
1:2Vi takke Gud altid for eder alle, naar vi komme eder i Hu i vore Bønner,
1:3idet vi uafladelig mindes eders Gerning i Troen og eders Arbejde i Kærligheden og eders Udholdenhed i Haabet paa vor Herre Jesus Kristus for vor Guds og Faders Aasyn,
1:4efterdi vi kende eders Udvælgelse, I af Gud elskede Brødre,
1:5at vort Evangelium ikke kom til eder i Ord alene, men ogsaa i Kraft og i den Helligaand og i fuld Overbevisning, som I jo vide, hvorledes vi færdedes iblandt eder for eders Skyld.
1:6Og I ere blevne vore Efterfølgere, ja, Herrens, idet I modtoge Ordet under megen Trængsel med Glæde i den Helligaand,
1:7saa at I ere blevne et Forbillede for alle de troende i Makedonien og Akaja;
1:8thi fra eder har Herrens Ord lydt ud, ikke alene i Makedonien og Akaja, men alle Vegne er eders Tro paa Gud kommen ud, saa at vi ikke have nødig at tale derom.
1:9Thi de forkynde selv om os, hvordan en Indgang vi vandt hos eder, og hvorledes I vendte om til Gud fra Afguderne for at tjene den levende og sande Gud
1:10og vente paa hans Søn fra Himlene, hvem han oprejste fra de døde, Jesus, som frier os fra den kommende Vrede.