Paulus taler fremdeles om sin Aposteltjeneste, særlig dens Udførelse under de store Besværligheder og Kampe, 1-10. I inderlige Ord taler han Menigheden til Hjerte, 11-13, og formaner til ikke at have Samfund med de hedenske vantro, men arbejde paa sin Renselse og fuldkomne Helliggørelse, 14-Kap 7, 1.
6:1Men som Medarbejdere formane vi ogsaa til, at I ikke forgæves maa have modtaget Guds Naade;
6:2(han siger jo: „Paa en behagelig Tid bønhørte jeg dig, og paa en Frelsens Dag hjalp jeg dig.“ Se, nu er det en velbehagelig Tid, se, nu er det en Frelsens Dag;)
6:3og vi give ikke i nogen Ting noget Anstød, for at Tjenesten ikke skal blive lastet;
6:4men i alting anbefale vi som Guds Tjenere os selv ved stor Udholdenhed i Trængsler, i Nød, i Angester,
6:5under Slag, i Fængsler, under Oprør, under Besværligheder, i Nattevaagen, i Faste,
6:6ved Renhed, ved Kundskab, ved Langmodighed, ved Velvillighed, ved den Helligaand, ved uskrømtet Kærlighed,
6:7ved Sandheds Ord, ved Guds Kraft, ved Retfærdighedens Vaaben baade til Angreb og Forsvar;
6:8ved Ære og Vanære, ved ondt Rygte og godt Rygte; som Forførere og dog sanddrue;
6:9som ukendte og dog velkendte; som døende, og se, vi leve; som de, der tugtes, dog ikke til Døde;
6:10som bedrøvede, dog altid glade; som fattige, der dog gøre mange rige; som de, der intet have, og dog eje alt.
6:11Vor Mund er opladt over for eder, Korinthiere! vort Hjerte er udvidet.
6:12I have ikke snæver Plads i os, men der er snæver Plads i eders Hjerter.
6:13Men ligesaa til Gengæld (jeg taler som til mine Børn), maa ogsaa I udvide eders Hjerter!
6:14Drager ikke i ulige Aag med vantro; thi hvad Fællesskab har Retfærdighed og Lovløshed? eller hvad Samfund har Lys med Mørke?
6:15Hvad Samklang er der mellem Kristus og Belial? eller hvad Delagtighed har en troende med en vantro?
6:16Hvad Samstemning har Guds Tempel med Afguder? Thi vi ere den levende Guds Tempel, ligesom Gud har sagt: „Jeg vil bo og vandre iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skulle være mit Folk.“
6:17„Derfor gaar ud fra dem og udskiller eder fra dem, siger Herren, og rører ikke noget urent; og jeg vil antage mig eder,“
6:18„og jeg vil være eders Fader, og I skulle være mine Sønner og Døtre, siger Herren, den Almægtige.“
7:1Derfor, efterdi vi have disse Forjættelser, I elskede! saa lader os rense os selv fra al Kødets og Aandens Besmittelse, saa vi gennemføre Hellighed i Guds Frygt!