Han formaner alle til Bestandighed, og nogle Især til Endrægtighed, 1-3. De skulle glæde sig i Herren, igennem stadig Bøn fyldes med Guds Fred og forøvrigt tragte efter alt, hvad godt er, og handle i alt efter Paulus’s Anvisning, 4-9. Han roser deres Gavmildhed imod sig, 10-20, beder at hilse, hilser selv fra adskillige og ønsker dem Naade, 21-23.
4:1Derfor, mine Brødre, elskede og savnede, min Glæde og Krans! staar saaledes fast i Herren, I elskede!
4:2Evodia formaner jeg, og Syntyke formaner jeg til at være enige i Herren.
4:3Ja, jeg beder ogsaa dig, min ægte Synzygus! tag dig af dem; thi de have med mig stridt i Evangeliet, tillige med Klemens og mine øvrige Medarbejdere, hvis Navne staa i Livets Bog.
4:4Glæder eder i Herren altid; atter siger jeg: glæder eder!
4:5Eders milde Sind vorde kendt af alle Mennesker! Herren er nær!
4:6Værer ikke bekymrede for noget, men lader i alle Ting eders Begæringer komme frem for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse;
4:7og Guds Fred, som overgaar al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Kristus Jesus.
4:8I øvrigt, Brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er ærbart, hvad der er retfærdigt, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt Lov, enhver Dyd og enhver Hæder: lægger eder det paa Sinde!
4:9Hvad I baade have lært og modtaget og hørt og set paa mig, dette skulle I gøre, og Fredens Gud skal være med eder.
4:10Men jeg har højlig glædet mig i Herren over, at I nu omsider ere komne til Kræfter, saa at I kunne tænke paa mit Vel, hvorpaa I ogsaa forhen tænkte, men I manglede Lejlighed.
4:11Dette siger jeg ikke af Trang; thi jeg har lært at nøjes med det, jeg har.
4:12Jeg forstaar at være i ringe Kaar, og jeg forstaar ogsaa at have Overflod; i alt og hvert er jeg indviet, baade i at mættes og i at hungre, baade i at have Overflod og i at lide Savn.
4:13Alt formaar jeg i ham, som gør mig stærk.
4:14Dog gjorde I vel i at tage Del i min Trængsel.
4:15Men I vide det ogsaa selv, Filippensere! at i Evangeliets Begyndelse, da jeg drog ud fra Makedonien, var der ingen Menighed, som havde Regning med mig over givet og modtaget, uden I alene.
4:16Thi endog i Thessalonika sendte I mig baade en og to Gange, hvad jeg havde nødig.
4:17Ikke at jeg attraar Gaven, men jeg attraar den Frugt, som bliver rigelig til eders Fordel.
4:18Nu har jeg nok af alt og har Overflod; jeg har fuldt op efter ved Epafroditus at have modtaget eders Gave, en Vellugts-Duft, et velkomment Offer, velbehageligt for Gud.
4:19Men min Gud skal efter sin Rigdom fuldelig give eder alt, hvad I have nødig, i Herlighed i Kristus Jesus.
4:20Men ham, vor Gud og Fader, være Æren i Evigheders Evigheder! Amen.
4:21Hilser hver hellig i Kristus Jesus!
4:22De Brødre, som ere hos mig, hilse eder. Alle de hellige hilse eder, men mest de af Kejserens Hus.
4:23Den Herres Jesu Kristi Naade være med eders Aand!