14:1Paa den Tid hørte Fjerdingsfyrsten Herodes Rygtet om Jesus. 14:2Og han sagde til sine Tjenere: „Det er Johannes Døberen; han er oprejst fra de døde, derfor virke Kræfterne i ham.“ 14:3Thi Herodes havde grebet Johannes og bundet ham og sat ham i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias’s Skyld. 14:4Johannes sagde nemlig til ham: „Det er dig ikke tilladt at have hende.“ 14:5Og han vilde gerne slaa ham ihjel, men frygtede for Mængden, thi de holdt ham for en Profet. 14:6Men da Herodes’s Fødselsdag kom, dansede Herodias’s Datter for dem; og hun behagede Herodes. 14:7Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad som helst hun begærede. 14:8Og tilskyndet af sin Moder siger hun: „Giv mig Johannes Døberens Hoved hid paa et Fad!“ 14:9Og Kongen blev bedrøvet; men for sine Eders og for Gæsternes Skyld befalede han, at det skulde gives hende. 14:10Og han sendte Bud og lod Johannes halshugge i Fængselet. 14:11Og hans Hoved blev bragt paa et Fad og givet Pigen, og hun bragte det til sin Moder. 14:12Da kom hans Disciple og toge Liget og begravede ham, og de kom og forkyndte Jesus det.

14:13Og da Jesus hørte det, drog han bort derfra i et Skib til et øde Sted afsides; og da Skarerne hørte det, fulgte de ham til Fods fra Byerne. 14:14Og da han kom i Land, saa han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem og helbredte deres syge. 14:15Men da det blev Aften, kom Disciplene til ham og sagde: „Stedet er øde, og Tiden er allerede forløben; lad Skarerne gaa bort, for at de kunne gaa hen i Landsbyerne og købe sig Mad.“ 14:16Men Jesus sagde til dem: „De have ikke nødig at gaa bort; giver I dem at spise!“ 14:17Men de sige til ham: „Vi have ikke her uden fem Brød og to Fisk.“ 14:18Men han sagde: „Henter mig dem hid!“ 14:19Og han bød Skarerne at sætte sig ned i Græsset og tog de fem Brød og de to Fisk, saa op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne. 14:20Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde. 14:21Men de, som spiste, vare omtrent fem Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.

14:22Og straks nødte han sine Disciple til at gaa om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, medens han lod Skarerne gaa bort. 14:23Og da han havde ladet Skarerne gaa bort, gik han op paa Bjerget afsides for at bede. Og da det blev silde, var han der alene. 14:24Men Skibet var allerede midt paa Søen og led Nød af Bølgerne; thi Vinden var imod. 14:25Men i den fjerde Nattevagt kom han til dem, vandrende paa Søen. 14:26Og da Disciplene saa ham vandre paa Søen, bleve de forfærdede og sagde: „Det er et Spøgelse;“ og de skrege af Frygt. 14:27Men straks talte Jesus til dem og sagde: „Værer frimodige; det er mig, frygter ikke!“ 14:28Men Peter svarede ham og sagde: „Herre! dersom det er dig, da byd mig at komme til dig paa Vandet!“ 14:29Men han sagde: „Kom!“ Og Peter traadte ned fra Skibet og vandrede paa Vandet for at komme til Jesus. 14:30Men da han saa det stærke Vejr, blev han bange; og da han begyndte at synke, raabte han og sagde: „Herre, frels mig!“ 14:31Og straks udrakte Jesus Haanden og greb ham, og han siger til ham: „Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?“ 14:32Og da de stege op i Skibet, lagde Vinden sig. 14:33Men de, som vare i Skibet, faldt ned for ham og sagde: „Du er sandelig Guds Søn.“ 14:34Og da de vare farne over, landede de i Genezareth.

14:35Og da Folkene paa det Sted kendte ham, sendte de Bud til hele Egnen der omkring og bragte alle de syge til ham. 14:36Og de bade ham, at de blot maatte røre ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte derved, bleve helbredede.