At dømme andre for de Ting, man selv gør, kan ikke bevare mod Guds retfærdige Dom, hvis Gengældelse tværtimod rammer alle, Jøderne saavel som Hedningerne, 1-10. Gud dømmer uden Forskel alle Lovovertrædere. Denne Dom rammer ogsaa Hedningerne; thi de have en Lov i deres Samvittighed, 11-16. Og det Fortrin, som Jøderne eje i den aabenbarede Lov, frier ikke dem fra Dommen; thi de overtræde jo Loven, 17-24. Og af samme Grund kan heller ikke Omskærelsen hjælpe dem, 25-29.
2:1Derfor er du uden Undskyldning, o Menneske! hvem du end er, som dømmer; thi idet du dømmer den anden, fordømmer du dig selv; thi du, som dømmer, øver det samme.
2:2Vi vide jo, at Guds Dom er, stemmende med Sandhed, over dem, som øve saadanne Ting.
2:3Men du, o Menneske! som dømmer dem, der øve saadanne Ting, og selv gør dem, mener du dette, at du skal undfly Guds Dom?
2:4Eller foragter du hans Godheds og Taalmodigheds og Langmodigheds Rigdom og ved ikke, at Guds Godhed leder dig til Omvendelse?
2:5Men efter din Haardhed og dit ubodfærdige Hjerte samler du dig selv Vrede paa Vredens og Guds retfærdige Doms Aabenbarelses Dag,
2:6han, som vil betale enhver efter hans Gerninger:
2:7dem, som med Udholdenhed i god Gerning søge Ære og Hæder og Uforkrænkelighed, et evigt Liv;
2:8men over dem, som søge deres eget og ikke lyde Sandheden, men adlyde Uretfærdigheden, skal der komme Vrede og Harme.
2:9Trængsel og Angest over hvert Menneskes Sjæl, som øver det onde, baade en Jødes først og en Grækers;
2:10
men Ære og Hæder og Fred over hver den, som gør det gode, baade en Jøde først og en Græker!
2:11Thi der er ikke Persons Anseelse hos Gud.
2:12Thi alle de, som have syndet uden Loven, de skulle ogsaa fortabes uden Loven; og alle de, som have syndet under Loven, de skulle dømmes ved Loven;
2:13thi ikke Lovens Hørere ere retfærdige for Gud, men Lovens Gørere skulle retfærdiggøres —
2:14thi naar Hedninger, som ikke have Loven, af Naturen gøre, hvad Loven kræver, da ere disse, uden at have Loven, sig selv en Lov;
2:15de vise jo Lovens Gerning skreven i deres Hjerter, idet deres Samvittighed vidner med, og Tankerne indbyrdes anklage eller ogsaa forsvare hverandre —
2:16paa den Dag, da Gud vil dømme Menneskenes skjulte Færd ifølge mit Evangelium ved Jesus Kristus.
2:17Men naar du kalder dig Jøde og forlader dig trygt paa Loven og roser dig af Gud
2:18og kender hans Villie og værdsætter de forskellige Ting, idet du undervises af Loven,
2:19og trøster dig til at være blindes Vejleder, et Lys for dem, som ere i Mørke,
2:20uforstandiges Opdrager, umyndiges Lærer, idet du i Loven har Udtrykket for Erkendelsen og Sandheden, —
2:21du altsaa, som lærer andre, du lærer ikke dig selv! Du, som prædiker, at man ikke maa stjæle, du stjæler!
2:22Du, som siger, at man ikke maa bedrive Hor, du bedriver Hor! Du, som føler Afsky for Afguderne, du øver Tempelran!
2:23Du, som roser dig af Loven, du vanærer Gud ved Overtrædelse af Loven!
2:24Thi „for eders Skyld bespottes Guds Navn iblandt Hedningerne“, som der er skrevet.
2:25Thi vel gavner Omskærelse, om du holder Loven; men er du Lovens Overtræder, da er din Omskærelse bleven til Forhud.
2:26Dersom nu Forhuden holder Lovens Forskrifter, vil da ikke hans Forhud blive regnet som Omskærelse?
2:27Og naar den af Natur uomskaarne opfylder Loven, skal han dømme dig, som med Bogstav og Omskærelse er Lovens Overtræder.
2:28Thi ikke den er Jøde, som er det i det udvortes, ej heller er det Omskærelse, som sker i det udvortes, i Kød;
2:29men den, som indvortes er Jøde, og Hjertets Omskærelse i Aand, ikke i Bogstav — hans Ros er ikke af Mennesker, men af Gud.