Efter en Hilsen, 1-3, og nogle indledende Ord, hvori Paulus udtaler sin Taknemmelighed og sit Haab for den korinthiske Menighed, 4-9, formaner han dem til at lade det utilbørlige Partivæsen fare og huske paa, at det var til Kristus og ikke til Apostelen, at de bleve døbte, 10-16. Med enfoldige Ord havde han prædiket Korsets Evangelium, som er en Daarskab og Forargelse for den vantro Verden, men Guds Kraft og Visdom for dem, som tro, 17-25. I deres egen Menighed kunde de se Beviset herpaa; idet det ikke fortrinsvis var de vise og fremragende, men de ringe og uanselige, som Gud havde udvalgt, for at ingen skulde rose sig uden af Herren, 26-31.
1:1Paulus, Jesu Kristi kaldede Apostel ved Guds Villie, og Broderen Sosthenes
1:2til Guds Menighed, som er i Korinth, helligede i Kristus Jesus, hellige ifølge Kald tillige med alle dem, der paa ethvert Sted paakalde vor Herres Jesu Kristi, deres og vor Herres Navn:
1:3Naade være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!
1:4Jeg takker min Gud altid for eder, for den Guds Naade, som blev given eder i Kristus Jesus,
1:5at I ved ham ere blevne rige i alt, i al Tale og al Kundskab,
1:6ligesom Vidnesbyrdet om Kristus er blevet stadfæstet hos eder,
1:7saa at I ikke staa tilbage i nogen Naadegave, idet I forvente vor Herres Jesu Kristi Aabenbarelse,
1:8han, som ogsaa skal stadfæste eder indtil Enden som ustraffelige paa vor Herres Jesu Kristi Dag.
1:9Trofast er Gud, ved hvem I bleve kaldede til Samfund med hans Søn, Jesus Kristus, vor Herre.
1:10Men jeg formaner eder, Brødre! ved vor Herres Jesu Kristi Navn, at I alle skulle føre samme Tale, og at der ikke maa findes Splittelser iblandt eder, men at I skulle være forenede i det samme Sind og i den samme Mening.
1:11Thi det er blevet mig fortalt om eder, mine Brødre! af Kloes Husfolk, at der er Splidagtighed iblandt eder.
1:12Jeg mener dette, at enhver af eder siger: Jeg hører Paulus til, og jeg Apollos, og jeg Kefas, og jeg Kristus.
1:13Er Kristus delt? mon Paulus blev korsfæstet for eder? eller bleve I døbte til Paulus’s Navn?
1:14Jeg takker Gud for, at jeg ikke døbte nogen af eder, uden Krispus og Kajus,
1:15for at ikke nogen skal sige, at I bleve døbte til mit Navn.
1:16Dog, jeg døbte ogsaa Stefanas’s Hus; ellers ved jeg ikke, om jeg døbte nogen anden.
1:17Thi Kristus sendte mig ikke for at døbe, men for at forkynde Evangeliet, ikke med vise Ord, for at Kristi Kors ikke skulde tabe sin Kraft.
1:18Thi Korsets Ord er vel for dem, som fortabes, en Daarskab, men for dem, som frelses, for os er det en Guds Kraft.
1:19Thi der er skrevet: „Jeg vil lægge de vises Visdom øde, og de forstandiges Forstand vil jeg gøre til intet.“
1:20Hvor er der en viis? hvor er der en skriftklog? hvor er der en Ordkæmper af denne Verden? har Gud ikke gjort Verdens Visdom til Daarskab?
1:21Thi efterdi Verden ved sin Visdom ikke erkendte Gud i hans Visdom, behagede det Gud ved Prædikenens Daarskab at frelse dem, som tro,
1:22eftersom baade Jøder kræve Tegn, og Grækere søge Visdom,
1:23vi derimod prædike Kristus som korsfæstet, for Jøder en Forargelse og for Hedninger en Daarskab,
1:24men for selve de kaldede baade Jøder og Grækere, Kristus som Guds Kraft og Guds Visdom.
1:25Thi Guds Daarskab er visere end Menneskene, og Guds Svaghed er stærkere end Menneskene.
1:26Thi ser, Brødre! paa eders Kaldelse, at I ere ikke mange vise efter Kødet, ikke mange mægtige, ikke mange fornemme;
1:27men det, som var Daarskab for Verden, udvalgte Gud for at beskæmme de vise, og det, som var svagt for Verden, udvalgte Gud for at beskæmme det stærke;
1:28og det for Verden uædle og det ringeagtede, det, som intet var, udvalgte Gud for at gøre det, som var noget, til intet,
1:29for at intet Kød skal rose sig for Gud.
1:30Men ud af ham ere I i Kristus Jesus, som blev os Visdom fra Gud, baade Retfærdighed og Helliggørelse og Forløsning;
1:31for at, som der er skrevet: „Den, som roser sig, rose sig af Herren!“