Kvinderne skulle have Hovederne tildækkede ved Gudstjenesten, men Mændene ikke, hvilket stemmer baade med det ved Skabelsen satte Forhold imellem Mand og Kvinde og med de herskende Sæder, 2-16. Apostelen dadler visse Uskikke ved deres Kærlighedsmaaltider og formaner til den rette og værdige Nydelse af den hellige Nadvere, hvis Misbrug straffer sig, 17-34.
11:2Men jeg roser eder, fordi I komme mig i Hu i alt og holde fast ved Overleveringerne, saaledes som jeg har overleveret eder dem.
11:3Men jeg vil, at I skulle vide, at Kristus er enhver Mands Hoved; men Manden er Kvindens Hoved; men Gud er Kristi Hoved.
11:4Hver Mand, som beder eller profeterer med tildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved.
11:5Men hver Kvinde, som beder eller profeterer med utildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved; thi det er lige det samme, som var hun raget.
11:6Thi naar en Kvinde ikke tildækker sig, saa lad hende ogsaa klippe sit Haar af; men er det usømmeligt for en Kvinde at klippes eller rages, da tildække hun sig!
11:7Thi en Mand bør ikke tildække sit Hoved, efterdi han er Guds Billede og Ære; men Kvinden er Mandens Ære.
11:8Mand er jo ikke af Kvinde, men Kvinde af Mand.
11:9Ej heller er jo Mand skabt for Kvindens Skyld, men Kvinde for Mandens Skyld.
11:10Derfor bør Kvinden have et Ærbødighedstegn paa Hovedet for Englenes Skyld.
11:11Dog er hverken Kvinde uden Mand eller Mand uden Kvinde i Herren.
11:12Thi ligesom Kvinden er af Manden, saaledes er ogsaa Manden ved Kvinden; men alt sammen er det af Gud.
11:13Dømmer selv: Er det sømmeligt, at en Kvinde beder til Gud med utildækket Hoved?
11:14Lærer ikke ogsaa selve Naturen eder, at naar en Mand bærer langt Haar, er det ham en Vanære,
11:15men naar en Kvinde bærer langt Haar, er det hende en Ære; thi det lange Haar er givet hende som et Slør.
11:16Men har nogen Lyst til at trættes herom, da have vi ikke saadan Skik, og Guds Menigheder ej heller.
11:17Men idet jeg giver følgende Formaning, roser jeg ikke, at I komme sammen, ikke til det bedre, men til det værre.
11:18For det første nemlig hører jeg, at naar I komme sammen i Menighedsforsamling, er der Splittelser iblandt eder; og for en Del tror jeg det.
11:19Thi der maa endog være Partier iblandt eder, for at de prøvede kunne blive aabenbare iblandt eder.
11:20Naar I da komme sammen, er dette ikke at æde en Herrens Nadvere.
11:21Thi under Spisningen tager enhver sit eget Maaltid forud, og den ene hungrer, den anden beruser sig.
11:22Have I da ikke Huse til at spise og drikke i? eller foragte I Guds Menighed og beskæmme dem, som intet have? Hvad skal jeg sige eder? skal jeg rose eder? I dette roser jeg eder ikke.
11:23Thi jeg har modtaget fra Herren, hvad jeg ogsaa har overleveret eder: At den Herre Jesus i den Nat, da han blev forraadt, tog Brød,
11:24takkede og brød det og sagde: „Dette er mit Legeme, som er for eder; gører dette til min Ihukommelse!“
11:25Ligesaa tog han ogsaa Kalken efter Aftensmaaltidet og sagde: „Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod; gører dette, saa ofte som I drikke det, til min Ihukommelse!“
11:26Thi saa ofte, som I æde dette Brød og drikke Kalken, forkynde I Herrens Død, indtil han kommer.
11:27Derfor, den, som æder Brødet eller drikker Herrens Kalk uværdigt, paadrager sig Skyld over for Herrens Legeme og Blod.
11:28Men hvert Menneske prøve sig selv, og saaledes æde han af Brødet og drikke af Kalken!
11:29Thi den, som æder og drikker, æder og drikker sig selv en Dom til, naar han ikke agter paa Legemet.
11:30Derfor ere mange skrøbelige og sygelige iblandt eder, og en Del sover hen.
11:31Men dersom vi bedømte os selv, bleve vi ikke dømte.
11:32Men naar vi dømmes, tugtes vi af Herren, for at vi ikke skulle fordømmes med Verden.
11:33Derfor, mine Brødre! naar I komme sammen til Maaltid, da venter paa hverandre!
11:34Naar nogen hungrer, han spise hjemme, for at I ikke skulle komme sammen til Dom. Men det øvrige skal jeg forordne, naar jeg kommer.