11:1Men der laa en Mand syg, Lazarus fra Bethania, den Landsby, hvor Maria og hendes Søster Martha boede. 11:2Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Haar; hendes Broder Lazarus var syg. 11:3Da sendte Søstrene Bud til ham og lod sige: „Herre! se, den, du elsker, er syg.“ 11:4Men da Jesus hørte dette, sagde han: „Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Herligheds Skyld, for at Guds Søn skal herliggøres ved den.“ 11:5Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus. 11:6Da han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage paa det Sted, hvor han var. 11:7Derefter siger han saa til Disciplene: „Lader os gaa til Judæa igen!“ 11:8Disciplene sige til ham: „Rabbi! nylig søgte Jøderne at stene dig, og du drager atter derhen?“ 11:9Jesus svarede: „Har Dagen ikke tolv Timer? Vandrer nogen om Dagen, da støder han ikke an; thi han ser denne Verdens Lys. 11:10Men vandrer nogen om Natten, da støder han an; thi Lyset er ikke i ham.“ 11:11Dette sagde han, og derefter siger han til dem: „Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg gaar hen for at vække ham af Søvne.“ 11:12Da sagde Disciplene til ham: „Herre! sover han, da bliver han helbredet.“ 11:13Men Jesus havde talt om hans Død; de derimod mente, at han talte om Søvnens Hvile. 11:14Derfor sagde da Jesus dem rent ud: „Lazarus er død! 11:15Og for eders Skyld er jeg glad over, at jeg ikke var der, for at I skulle tro; men lader os gaa til ham!“ 11:16Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling), til sine Meddisciple: „Lader os ogsaa gaa, for at vi kunne dø med ham!“ 11:17Da Jesus nu kom, fandt han, at han havde ligget i Graven allerede fire Dage. 11:18Men Bethania var nær ved Jerusalem, omtrent femten Stadier derfra. 11:19Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria for at trøste dem over deres Broder. 11:20Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham i Møde; men Maria blev siddende i Huset. 11:21Da sagde Martha til Jesus: „Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død. 11:22Men ogsaa nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud give dig.“ 11:23Jesus siger til hende: „Din Broder skal opstaa.“ 11:24Martha siger til ham: „Jeg ved, at han skal opstaa i Opstandelsen paa den yderste Dag.“ 11:25Jesus sagde til hende: „Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som tror paa mig, skal leve, om han end dør. 11:26Og hver den, som lever og tror paa mig, skal i al Evighed ikke dø. Tror du dette?“ 11:27Hun siger til ham: „Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, den, som kommer til Verden.“ 11:28Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin Søster Maria og sagde: „Mesteren er her og kalder ad dig.“ 11:29Da hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham. 11:30Men Jesus var endnu ikke kommen til Landsbyen, men var paa det Sted, hvor Martha havde mødt ham. 11:31Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, saa, at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de mente, at hun gik ud til Graven for at græde der. 11:32Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og saa ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: „Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.“ 11:33Da nu Jesus saa hende græde og saa Jøderne, som vare komne med hende, græde, harmedes han i Aanden og blev heftigt bevæget i sit Indre; og han sagde: 11:34„Hvor have I lagt ham?“ De sige til ham: „Herre! kom og se!“ 11:35Jesus græd. 11:36Da sagde Jøderne: „Se, hvor han elskede ham!“ 11:37Men nogle af dem sagde: „Kunde ikke han, som aabnede den blindes Øjne, have gjort, at ogsaa denne ikke var død?“ 11:38Da harmes Jesus atter i sit Indre og gaar hen til Graven. Men det var en Hule, og en Sten laa for den. 11:39Jesus siger: „Tager Stenen bort!“ Martha, den dødes Søster, siger til ham: „Herre! han stinker allerede; thi han har ligget der fire Dage.“ 11:40Jesus siger til hende: „Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds Herlighed?“ 11:41Da toge de Stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde: „Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig. 11:42Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for Skarens Skyld, som staar omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig.“ 11:43Og da han havde sagt dette, raabte han med høj Røst: „Lazarus, kom herud!“ 11:44Og den døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder, og et Tørklæde var bundet om hans Ansigt. Jesus siger til dem: „Løser ham, og lader ham gaa!“

11:45Mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde set, hvad han havde gjort, troede nu paa ham; 11:46men nogle af dem gik hen til Farisæerne og sagde dem, hvad Jesus havde gjort. 11:47Ypperstepræsterne og Farisæerne sammenkaldte da et Møde af Raadet og sagde: „Hvad gøre vi? thi dette Menneske gør mange Tegn. 11:48Dersom vi lade ham saaledes blive ved, ville alle tro paa ham, og Romerne ville komme og tage baade vort Land og Folk.“ 11:49Men en af dem, Kajfas, som var Ypperstepræst i det Aar, sagde til dem: 11:50„I vide intet; ej heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske dør for Folket, og at ikke det hele Folk skal gaa til Grunde.“ 11:51Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var Ypperstepræst i det Aar, profeterede han, at Jesus skulde dø for Folket; 11:52og ikke for Folket alene, men for at han ogsaa kunde samle Guds adspredte Børn sammen til eet. 11:53Fra den Dag af raadsloge de derfor om at ihjelslaa ham.

11:54Derfor vandrede Jesus ikke mere frit om iblandt Jøderne, men gik bort derfra ud paa Landet, nær ved Ørkenen, til en By, som kaldes Efraim; og han blev der med sine Disciple. 11:55Men Jødernes Paaske var nær; og mange fra Landet gik op til Jerusalem før Paasken for at rense sig. 11:56Da ledte de efter Jesus og sagde mellem hverandre, da de stode i Helligdommen: „Hvad mene I? Mon han ikke kommer til Højtiden?“ 11:57Men Ypperstepræsterne og Farisæerne havde givet Befaling om, at dersom nogen vidste, hvor han var, skulde han give det til Kende, for at de kunde gribe ham.