4:1Da Herren nu erfarede, at Farisæerne havde hørt, at Jesus vandt flere Disciple og døbte flere end Johannes 4:2(skønt Jesus ikke døbte selv, men hans Disciple): 4:3da forlod han Judæa og drog atter bort til Galilæa. 4:4Men han maatte rejse igennem Samaria.

4:5Han kommer da til en By i Samaria, som kaldes Sykar, nær ved det Stykke Land, som Jakob gav sin Søn Josef. 4:6Og der var Jakobs Brønd. Jesus satte sig da, træt af Rejsen, ned ved Brønden; det var ved den sjette Time. 4:7En samaritansk Kvinde kommer for at drage Vand op. Jesus siger til hende: „Giv mig noget at drikke!“ 4:8Hans Disciple vare nemlig gaaede bort til Byen for at købe Mad. 4:9Da siger den samaritanske Kvinde til ham: „Hvorledes kan dog du, som er en Jøde, bede mig, som er en samaritansk Kvinde, om noget at drikke?“ Thi Jøder holde ikke Samkvem med Samaritaner. 4:10Jesus svarede og sagde til hende: „Dersom du kendte Guds Gave, og hvem det er, som siger til dig: Giv mig noget at drikke, da bad du ham, og han gav dig levende Vand.“ 4:11Kvinden siger til ham: „Herre! du har jo intet at drage op med, og Brønden er dyb; hvorfra har du da det levende Vand? 4:12Mon du er større end vor Fader Jakob, som har givet os Brønden, og han har selv drukket deraf og hans Børn og hans Kvæg?“ 4:13Jesus svarede og sagde til hende: „Hver den, som drikker af dette Vand, skal tørste igen. 4:14Men den, som drikker af det Vand, som jeg giver ham, skal til evig Tid ikke tørste; men det Vand, som jeg giver ham, skal blive i ham en Kilde af Vand, som fremvælder til et evigt Liv.“ 4:15Kvinden siger til ham: „Herre! giv mig dette Vand, for at jeg ikke skal tørste og ikke komme hid for at drage op.“ 4:16Jesus siger til hende: „Gaa bort, kald paa din Mand, og kom hid!“ 4:17Kvinden svarede og sagde: „Jeg har ingen Mand.“ Jesus siger til hende: „Med Rette sagde du: Jeg har ingen Mand. 4:18Thi du har haft fem Mænd; og han, som du nu har, er ikke din Mand. Det har du sagt sandt.“ 4:19Kvinden siger til ham: „Herre! jeg ser, at du er en Profet. 4:20Vore Fædre have tilbedet paa dette Bjerg, og I sige, at i Jerusalem er Stedet, hvor man bør tilbede.“ 4:21Jesus siger til hende: „Tro mig, Kvinde, at den Time kommer, da det hverken skal være paa dette Bjerg eller i Jerusalem, at I tilbede Faderen. 4:22I tilbede det, I ikke kende; vi tilbede det, vi kende; thi Frelsen kommer fra Jøderne. 4:23Men den Time kommer, ja, den er nu, da de sande Tilbedere skulle tilbede Faderen i Aand og Sandhed; thi det er saadanne Tilbedere, Faderen vil have. 4:24Gud er Aand, og de, som tilbede ham, bør tilbede i Aand og Sandhed.“ 4:25Kvinden siger til ham: „Jeg ved, at Messias kommer (hvilket betyder Kristus); naar han kommer, skal han kundgøre os alle Ting.“ 4:26Jesus siger til hende: „Det er mig, jeg, som taler med dig.“

4:27Og i det samme kom hans Disciple, og de undrede sig over, at han talte med en Kvinde; dog sagde ingen: „Hvad søger du?“ eller: „Hvorfor taler du med hende?“ 4:28Da lod Kvinden sin Vandkrukke staa og gik bort til Byen og siger til Menneskene der: 4:29„Kommer og ser en Mand, som har sagt mig alt det, jeg har gjort; mon han skulde være Kristus?“ 4:30De gik ud af Byen og kom gaaende til ham. 4:31Imidlertid bade Disciplene ham og sagde: „Rabbi, spis!“ 4:32Men han sagde til dem: „Jeg har Mad at spise, som I ikke kende.“ 4:33Da sagde Disciplene til hverandre: „Mon nogen har bragt ham noget at spise?“ 4:34Jesus siger til dem: „Min Mad er, at jeg gør hans Villie, som udsendte mig, og fuldbyrder hans Gerning. 4:35Sige I ikke: Der er endnu fire Maaneder, saa kommer Høsten? Se, jeg siger eder, opløfter eders Øjne og ser Markerne; de ere allerede hvide til Høsten. 4:36Den, som høster, faar Løn og samler Frugt til et evigt Liv, saa at de kunne glæde sig tilsammen, baade den, som saar, og den, som høster. 4:37Thi her er det Ord sandt: En saar, og en anden høster. 4:38Jeg har udsendt eder at høste det, som I ikke have arbejdet paa; andre have arbejdet, og I ere gaaede ind i deres Arbejde.“

4:39Men mange af Samaritanerne fra den By troede paa ham paa Grund af Kvindens Ord, da hun vidnede: „Han har sagt mig alt det, jeg har gjort.“ 4:40Da nu Samaritanerne kom til ham, bade de ham om at blive hos dem; og han blev der to Dage. 4:41Og mange flere troede for hans Ords Skyld. 4:42Og til Kvinden sagde de: „Vi tro nu ikke længer for din Tales Skyld; thi vi have selv hørt, og vi vide, at denne er sandelig Verdens Frelser.“

4:43Men efter de to Dage gik han derfra til Galilæa. 4:44Thi Jesus vidnede selv, at en Profet ikke bliver æret i sit eget Fædreland. 4:45Da han nu kom til Galilæa, toge Galilæerne imod ham, fordi de havde set alt det, som han gjorde i Jerusalem paa Højtiden; thi ogsaa de vare komne til Højtiden.

4:46Han kom da atter til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort Vandet til Vin. Og der var en kongelig Embedsmand, hvis Søn laa syg i Kapernaum. 4:47Da denne hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik han til ham og bad om, at han vilde komme ned og helbrede hans Søn; thi han var Døden nær. 4:48Da sagde Jesus til ham: „Dersom I ikke se Tegn og Undergerninger, ville I ikke tro.“ 4:49Embedsmanden siger til ham: „Herre! kom, før mit Barn dør.“ 4:50Jesus siger til ham: „Gaa bort, din Søn lever.“ Og Manden troede det Ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort. 4:51Men allerede medens han var paa Hjemvejen, mødte hans Tjenere ham og meldte, at hans Barn levede. 4:52Da udspurgte han dem om den Time, i hvilken det var blevet bedre med ham; og de sagde til ham: „I Gaar ved den syvende Time forlod Feberen ham.“ 4:53Da skønnede Faderen, at det var sket i den Time, da Jesus sagde til ham: „Din Søn lever;“ og han troede selv og hele hans Hus. 4:54Dette var det andet Tegn, som Jesus gjorde, da han var kommen fra Judæa til Galilæa.