8:1I de Dage, da der atter var en stor Skare, og de intet havde at spise, kaldte han sine Disciple til sig og siger til dem: 8:2»Jeg ynkes inderligt over Skaren; thi de have allerede tøvet hos mig i tre Dage og have intet at spise. 8:3Og dersom jeg lader dem gaa fastende hjem, ville de vansmægte paa Vejen, og nogle af dem ere komne langvejsfra.« 8:4Og hans Disciple svarede ham: »Hvorfra skal nogen kunne mætte disse med Brød her i en Ørken?« 8:5Og han spurgte dem: »Hvor mange Brød have I?« Og de sagde: »Syv.« 8:6Og han byder Skaren at sætte sig ned paa Jorden; og han tog de syv Brød, takkede, brød dem og gav sine Disciple dem, at de skulde lægge dem for; og de lagde dem for Skaren. 8:7Og de havde nogle faa Smaafisk; og han velsignede dem og sagde, at ogsaa disse skulde lægges for. 8:8Og de spiste og bleve mætte; og de opsamlede af tiloversblevne Stykker syv Kurve. 8:9Men de vare omtrent fire Tusinde; og han lod dem gaa bort.

8:10Og straks gik han om Bord i Skibet med sine Disciple og kom til Dalmanuthas Egne. 8:11Og Farisæerne gik ud og begyndte at strides med ham og forlangte af ham et Tegn fra Himmelen for at friste ham. 8:12Og han sukkede dybt i sin Aand og siger: »Hvorfor forlanger denne Slægt et Tegn? Sandelig, siger jeg eder, der skal ikke gives denne Slægt noget Tegn!« 8:13Og han forlod dem og gik atter om Bord og for over til hin Side.

8:14Og de havde glemt at tage Brød med og havde kun eet Brød med sig i Skibet. 8:15Og han bød dem og sagde: »Ser til, tager eder i Vare for Farisæernes Surdejg og Herodes’s Surdejg!« 8:16Og de tænkte med hverandre: »Det er, fordi vi ikke have Brød.« 8:17Og da han mærkede dette, siger han til dem: »Hvorfor tænke I paa, at I ikke have Brød? Skønne I ikke endnu, og forstaa I ikke? Er eders Hjerte forhærdet? 8:18Have I Øjne og se ikke? Og have I Øren og høre ikke? Og komme I ikke i Hu? 8:19Da jeg brød de fem Brød til de fem Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?« De sige til ham: »Tolv.« 8:20»Og da jeg brød de syv til de fire Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?« Og de sige til ham: »Syv.« 8:21Og han sagde til dem: »Hvorledes forstaa I da ikke?«

8:22Og de komme til Bethsajda. Og man fører en blind til ham og beder ham om, at han vil røre ved ham. 8:23Og han tog den blinde ved Haanden og førte ham uden for Landsbyen og spyttede paa hans Øjne og lagde Hænderne paa ham og spurgte ham, om han saa noget. 8:24Og han saa op og sagde: »Jeg ser Menneskene; thi jeg ser noget ligesom Træer gaa omkring.« 8:25Derefter lagde han atter Hænderne paa hans Øjne, og han blev klarsynet og var helbredet og kunde se alle Ting tydeligt. 8:26Og han sendte ham hjem og sagde: »Du maa ikke gaa ind i Landsbyen, [ej heller sige det til nogen i Landsbyen.«]

8:27Og Jesus og hans Disciple gik ud til Landsbyerne ved Kæsarea Filippi; og paa Vejen spurgte han sine Disciple og sagde til dem: »Hvem sige Menneskene, at jeg er?« 8:28Og de sagde til ham: »Johannes Døberen; og andre: Elias; men andre: En af Profeterne.« 8:29Og han spurgte dem: »Men I, hvem sige I, at jeg er?« Peter svarede og siger til ham: »Du er Kristus.« 8:30Og han bød dem strengt, at de ikke maatte sige nogen dette om ham.

8:31Og han begyndte at lære dem, at Menneskesønnen skulde lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslaas og opstaa efter tre Dage. 8:32Og han talte dette frit ud. Og Peter tog ham til Side og begyndte at sætte ham i Rette. 8:33Men han vendte sig og saa paa sine Disciple og irettesatte Peter og siger: »Vig bag mig, Satan! thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskers er.«

8:34Og han kaldte Skaren tillige med sine Disciple til sig og sagde til dem: »Den, som vil følge efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op og følge mig! 8:35Thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min og Evangeliets Skyld, han skal frelse det. 8:36Thi hvad gavner det et Menneske at vinde den hele Verden og at bøde med sin Sjæl? 8:37Thi hvad kunde et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl? 8:38Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord i denne utro og syndige Slægt, ved ham skal ogsaa Menneskesønnen skamme sig, naar han kommer i sin Faders Herlighed med de hellige Engle.« 9:1Og han sagde til dem: »Sandelig, siger jeg eder, der er nogle af dem, som staa her, der ingenlunde skulle smage Døden, førend de se Guds Rige være kommet med Kraft.«