9:1Sandhed taler jeg i Kristus. Jeg lyver ikke, for min samvittighed vidner sammen med mig i Helligånden 9:2at jeg har en stor sorg og en vedvarende smerte i mit hjerte. 9:3For jeg ville ønske at jeg selv var forbandet og adskilt fra Kristus til fordel for mine brødre, mine etniske landsmænd. 9:4De er israelitter og barneforholdet, herligheden, pagterne, lovgivningen, tempeltjenesten og løfterne tilhører dem. 9:5Fædrene tilhører dem, og fra dem kommer Kristus som menneske. Han er Gud over alt og priset i evighederne, amen.

9:6Men det er ikke sådan at Guds ord har slået fejl, for det er ikke alle israelitter som er israelitter. 9:7Det er heller ikke sådan at alle Abrahams børn er Abrahams efterkommere, men »i Isak vil du få efterkommere.« 9:8Det vil sige: Det er ikke de fysiske børn som er Guds børn, men løftets børn regnes for efterkommere. 9:9For dette er løftets ord: »Ved denne tid vil jeg komme, og Sara vil have en søn.« 9:10Det er ikke alene sådan, men det skete også for Rebekka, som havde samleje med én, Isak vores far. 9:11For før de var blevet født eller havde gjort noget godt eller ondt, og for at Guds forsæt i overensstemmelse med løftet skulle stå fast 9:12ikke på grund af gerninger, men på grund af den som kalder, så blev der sagt til hende: »Den ældste skal tjene den yngste,« 9:13ligesom der står skrevet: »Jakob elskede jeg, men Esau hadede jeg.«

9:14Hvad skal vi da sige? Er der uretfærdighed hos Gud? Slet ikke! 9:15For han siger til Moses: »Jeg vil forbarme mig over den jeg forbarmer mig over; og jeg vil vise medlidenhed mod den jeg viser medlidenhed«. 9:16Altså, det afhænger ikke af den som vil, eller den som anstrenger sig, men af Gud som forbarmer sig. 9:17For Skriften siger til Farao: Jeg har oprejst dig til dette for at vise min magt på dig, og for at mit navn skal forkyndes på hele jorden. 9:18Altså forbarmer han sig over den han vil, og han forhærder den han vil.

9:19Vil du da sige: Hvorfor bebrejder Gud os da fortsat? For hvem kan modstå hans vilje? 9:20Åh menneske! Hvem er du dog som svarer Gud igen? Kan det formede sige til den der formede det: Hvorfor har du formet mig således? 9:21Eller har pottemageren ikke magt over leret til af den samme masse at forme et kar til ære og et kar til vanære? 9:22Men hvad vil du da sige når Gud med stor overbærenhed har båret over med vredens kar, som er beredt til fortabelse, skønt han ville vise sin vrede og meddele sin magt? 9:23Det gjorde han for at meddele sin herligheds rigdom over barmhjertighedens kar som han har forudbestemt til herlighed.

9:24Dertil kaldte han os ikke alene af jøder, men også af hedninger, 9:25som han også siger hos Hoseas:

Det folk som ikke er mit folk, vil jeg kalde mit folk,

og hende som ikke var den elskede, den elskede.

9:26Og det vil ske på det sted hvor det er blevet sagt til dem:

I er ikke mit folk,

Men dér vil de blive kaldt den levende Guds børn.

9:27Og Esajas råber med henblik på Israel:

Hvis tallet på Israels børn var som havets sand,

så vil kun en rest blive frelst,

9:28for Herren vil afslutte og gøre regnskabet op på jorden.

9:29Og som Esajas har forudsagt:

Hvis ikke Hærskarers Herre° havde efterladt os efterkommere,

var vi blevet som Sodoma og havde lignet Gomorra.

9:30Hvad skal vi da sige? Hedninger som ikke stræbte efter retfærdighed, opnåede retfærdighed, nemlig retfærdighed på grund af tro, 9:31men Israel, skønt det stræbte efter en lov der ville føre til retfærdighed, nåede ikke sådan en lov. 9:32Hvorfor? Fordi det ikke stræbte efter den på grund af tro, men på grund af gerninger. De stødte mod anstødsstenen, 9:33som der står skrevet:

Se, jeg lægger i Zion en anstødssten og en klippe til fald,

og den som tror på mig, vil ikke blive skuffet.