Salomo taler om de tilkommende Tings Uvished, 1; om Selvros, 2; om Vrede og Avind, 3.4; om aabenbar Straf og hemmelig Kærlighed, 5. 6. 14; om Mættelse og Hunger, 7; om Ustadighed i sit Kald, 8; om Venner, 9. 10; om Visdom og Forsigtighed, 11.12; om Borgen, 13; om en trættekær Kvinde, 15. 16; om at øve sig i det gode, 17; om tro Tjenere, 18; om Menneskenes Hjerter, 19; om Øjnenes Umættelighed, 20; om Hjertets Ransagelse, 21; om Haardnakkethed, 22; om klog Husholdning, 23-27.
27:1Ros dig ikke af den Dag i Morgen; thi du ved ikke, hvad Dagen vil føde.
27:2Lad en fremmed rose dig og ikke din egen Mund; en anden og ikke dine egne Læber!
27:3Stenen er svar, og Sandet er tungt; men Daarens Fortørnelse er svarere end begge.
27:4Hidsighed er grum, og Vrede strømmer over; men hvo kan staa for Skinsyge?
27:5Aabenbar Irettesættelse er bedre end skjult Kærlighed.
27:6Saar af en Elsker ere vel mente, men den hadefuldes Kys ere rigelige.
27:7En mæt Sjæl vrager Honningkage; men alt besk er sødt for en hungrig Sjæl.
27:8Ligesom en Spurv, der flagrer om borte fra sin Rede, saa er en Mand, der vanker omkring borte fra sit Sted.
27:9Olie og Røgelse glæde Hjertet, og en Vens Sødhed glæder, naar den kommer fra hans Sjæls Raad.
27:10Forlad ikke din Ven og din Faders Ven, og gak ikke i din Broders Hus paa din Nøds Dag; bedre er en Nabo nær hos end en Broder langt borte.
27:11Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den, som forhaaner mig.
27:12Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde.
27:13Naar en gaar i Borgen for en fremmed, tag saa hans Klæder, og tag Pant af ham for den fremmede Kvindes Skyld.
27:14Hvo som velsigner sin Næste med høj Røst aarle om Morgenen, ham skal det regnes for en Forbandelse.
27:15Et vedholdende Tagdryp paa en Regndag og en trættekær Kvinde ligne hinanden.
27:16Hver som søger at skjule hende, skjuler Vind, og hans højre Haand griber i Olie.
27:17Jern skærpes ved Jern, og en Mand skærpes over for hans Næstes Ansigt.
27:18Hvo, som bevarer et Figentræ, skal æde Frugt deraf, og hvo der tager Vare paa sin Herre, skal æres.
27:19Ligesom i Vandet Ansigt er imod Ansigt, saa er et Menneskes Hjerte imod et Menneske.
27:20Dødsriget og Afgrunden kunne ikke mættes, saa kunne og Menneskens Øjne ikke mættes.
27:21Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet, og en Mand prøves efter, hvad han roser.
27:22Dersom du vilde støde en Daare i Morteren med Støderen midt iblandt Gryn, skal hans Daarskab dog ikke vige fra ham.
27:23Du skal grant kende dine Faars Udseende; sæt din Hu til Hjordene!
27:24Thi Gods er ikke evindelig, og mon en Krone varer fra Slægt til Slægt?
27:25Naar Høet er bortført, saa lader Græsset sig se igen, og Urterne paa Bjergene sankes.
27:26Lammene ere til dine Klæder, og Bukke ere en Ager værd.
27:27Og du har Gedemælk nok til Føde for dig, til Føde for dit Hus, og Livs Ophold til dine Piger.