29:1Den Mand, som forhærder sin Nakke, vil tidt blive straffet; hastelig skal han sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være. 29:2Naar der bliver mange retfærdige, skal Folket glædes; men naar en ugudelig hersker, skal Folket sukke. 29:3En Mand, som elsker Visdom, glæder sin Fader; men hvo, som omgaas med Skøger, vil øde sit Gods. 29:4En Konge befæster Landet ved Ret; men en Mand, som tager Gaver, nedbryder det. 29:5En Mand, som smigrer for sin Næste, udbreder et Garn for hans Fødder. 29:6Den onde Mands Overtrædelse er ham en Snare; men den retfærdige kan fryde og glæde sig. 29:7En retfærdig kender de ringes Sag; den ugudelige forstaar sig ikke paa Kundskab. 29:8Mænd, som ere Spottere, ophidse en Stad; men de vise stille Vreden. 29:9Naar en viis Mand gaar i Rette med en taabelig Mand, bliver denne vred og ler, og der bliver ingen Ro. 29:10Blodgerrige Mænd hade den retsindige; men de oprigtige drage Omhu for hans Liv. 29:11En Daare udlader al sin Hidsighed, men en viis skal omsider stille den. 29:12Naar en Hersker agter paa Løgnens Ord, blive alle hans Tjenere ugudelige. 29:13En fattig og en Undertrykker mødes; Herren giver begges Øjne Lys. 29:14En Konge, som dømmer de ringe efter Sandhed, hans Trone skal stadfæstes evindelig. 29:15Ris og Revselse give Visdom; men en Dreng, som overlades til sig selv, beskæmmer sin Moder. 29:16Naar der bliver mange ugudelige, bliver der megen Overtrædelse; men de retfærdige skulle se paa deres Fald. 29:17Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Ro og bringe din Sjæl Glæder. 29:18Naar der ikke er profetiske Syner, bliver et Folk tøjlesløst; men den, som bevarer Loven, han er lyksalig. 29:19Med Ord tugtes ikke en Træl; thi han mærker det nok og svarer ikke. 29:20Ser du, at en Mand er hastig i sine Ord, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham. 29:21Forkæler en sin Træl fra hans Ungdom af, da vil han til sidst være en Søn. 29:22En vredagtig Mand opvækker Trætte, og en hidsig Mand begaar megen Overtrædelse. 29:23Menneskets Hovmod nedtrykker ham; men den ydmyge vinder Ære. 29:24Hvo som deler med en Tyv, hader sin Sjæl; han hører Besværgelsen og giver det ikke til Kende. 29:25At forfærdes for et Menneske fører i Snare; men den, som forlader sig paa Herren, bliver beskærmet. 29:26Mange søge en Herskers Ansigt; men fra Herren er en Mands Ret. 29:27En uretfærdig Mand er de retfærdige en Vederstyggelighed; og den, hvis Vej er ligefrem, er den ugudelige en Vederstyggelighed.