Prædikeren taler om, hvorledes de fattige undertrykkes af de mægtige, 1-3; at den, som gør en Ting ret, maa lide Misundelse; ligeledes taler han om Ladhed; at lidet med Ro er bedre end meget med Uro, 4-6; at det er Daarlighed at søge Lyksalighed i enlig Stand med Karrighed, og at det er bedre at være to end een, 7-12; at Visdom er højere at agte end Magt, og at Undersaatters Kærlighed imod deres Øvrighed er ubestandig, 13-16; endvidere om en ret Gudsdyrkelse, 17.
4:1Og jeg vendte tilbage og saa alle de undertrykte, som ilde medhandles under Solen; og se, de undertryktes Taarer, og der var ingen, som trøstede dem, og fra deres Undertrykkeres Haand udgik Vold; derimod havde de ingen, som trøstede dem.
4:2Da prisede jeg de døde, som alt vare døde, fremfor de levende, som endnu ere i Live;
4:3men lykkelig fremfor begge dog den, som endnu ikke har været til, som ikke har set den onde Gerning, der gøres under Solen.
4:4Og jeg saa alt Arbejde og al Dygtighed i Gerningen, at det paadrog en Mand Misundelse af hans Næste; ogsaa dette er Forfængelighed og Aandsfortærelse.
4:5Daaren lægger sine Hænder sammen og fortærer sit eget Kød.
4:6En Haandfuld med Ro er bedre end begge Næver fulde med Møje og Aandsfortærelse.
4:7Og jeg vendte tilbage og saa Forfængelighed under Solen:
4:8Der er den, som er ene og ikke har nogen anden og har hverken Søn eller Broder; dog er der ingen Ende paa alt hans Arbejde, og hans Øjne mættes ikke af Rigdom; — og: „For hvem arbejder jeg og lader min Sjæl fattes det gode“? ogsaa dette er Forfængelighed og en slem Møje.
4:9Bedre to end een; thi de have en god Løn for deres Arbejde.
4:10Thi dersom de falde, kan den ene oprejse sin Stalbroder, men ve den, som er ene; naar han falder, er der ingen anden til at oprejse ham.
4:11Ogsaa naar to ligge sammen, da have de Varme; men hvorledes kan en alene blive varm?
4:12Og om nogen vilde overvælde ham, som er ene, kunde to staa ham imod; og den tredobbelte Traad sønderrives ikke saa snart.
4:13Bedre faren er et ungt Menneske, som er viist, end en gammel Konge, som er en Daare, og som endnu ikke ved at lade sig advare.
4:14Thi af Fangehuset udgik hin for at blive Konge, medens den, som var født i sit Kongerige, blev fattig.
4:15Jeg saa alle dem, som leve, som vandre under Solen, at holde sig til det andet unge Menneske, der indtager hans Sted.
4:16Der var ikke Ende paa alt det Folk, paa alt det, som han gik i Spidsen for, dog skulle Efterkommerne ikke glædes over ham: Thi ogsaa dette er Forfængelighed og Aandsfortærelse.
4:17Forvar din Fod, naar du vil gaa til Guds Hus, og vær nær for at høre; dette er bedre, end naar Daarerne yde Slagtoffer; thi de vide ikke, at de gøre ondt.