1:1Kong David var blevet gammel og havde nået en høj alder.* Selvom de lod ham sove med tøjet på,* kunne han ikke få varmen. 1:2Derfor sagde hans loyale tjenere° til ham: »Lad nogen søge efter en pige der er jomfru, til min herre kongen, og lad hende stå til rådighed for kongen som hans tjenestepige; hun skal ligge i dine arme og holde min herre kongen varm!« 1:3De søgte efter en ung smuk kvinde i hele Israels land, og de fandt den unge kvinde Abishag fra Shunem og bragte hende til kongen. 1:4Kvinden var meget smuk, og hun plejede kongen og sørgede for ham, men kongen var ikke sammen med hende.

1:5Adonija, søn af Haggith, førte sig frem og sagde: »Jeg vil være konge.« Så anskaffede han sig en vogn og ryttere og 50 mænd som livvagter. 1:6Hans far bebrejdede ham ikke en eneste dag med ord som: »Hvorfor gør du sådan noget?« Han havde også et meget flot udseende, og han havde fået ham efter Absalom. 1:7Han havde forhandlinger° med Joab, Zerujas søn, og præsten Ebjatar, som bakkede op om Adonija. 1:8Præsten Zakok og Benaja, Jojadas søn, profeten Natan, Shim’i, Re’i og de elitesoldater som David havde, sluttede sig ikke til Adonija.

1:9Adonija ofrede får og geder, en okse og en fedekalv ved Zohelets sten, som står ved siden af Rogel-kilden. Han inviterede alle sine brødre, kongens sønner, og alle Judas mænd, kongens embedsfolk,° 1:10men profeten Natan og Benaja, elitesoldaterne og Salomon, sin bror, inviterede han ikke.

1:11Da sagde Natan til Batseba, Siloas datter,: »Har du ikke hørt at Adonija, Hagiths søn, er blevet konge? Og vores herre David ved det ikke. 1:12Og nu, lad mig få lov til at give dig et godt råd: Du skal redde dit liv og dine tre sønners liv. 1:13Lad os gå til kong David, og sige til ham: ›Mon ikke du, min herre konge, med ed har lovet din uværdige kvinde og sagt: Din søn skal helt sikkert være konge efter mig, og han skal sidde på min trone. Hvorfor er Adonija blevet konge?‹ 1:14Se, mens du stadig dér taler med kongen, vil jeg slutte mig til dig, og jeg vil bekræfte dine ord.«

1:15Batseba gik ind til kongen i hans private gemak, og kongen var meget gammel, og Abishag fra Shunem var i færd med at pleje kongen. 1:16Batseba bøjede sig og faldt på knæ for kongen. Så sagde kongen: »Hvad vil du?« 1:17Hun sagde til ham: »Min herre! Du har med ed lovet din uværdige kvinde ved HERREN din Gud at din søn Salomo skal være konge efter dig, og han skal sidde på din trone. 1:18Og nu, se, Adonija er blevet konge, og nu, min herre konge, du ved det ikke selv! 1:19Han har ofret okser, fedekvæg, får og geder i stor mængde, og han har indbudt alle kongens sønner, præsten Ebjatar og hærføreren Joab, men din tjener Salomo har han ikke indbudt. 1:20Men det er dig, min herre konge, som hele Israel holder øje med for at se hvem, der skal sidde på tronen efter dig, min herre konge. 1:2Så når min herre konge hviler* sammen med sine fædre, vil jeg og min søn Salomo fremstå som syndere.«

1:22Se, mens hun stadig talte med kongen, kom profeten Natan. 1:23De fortalte det til kongen og sagde »Se, profeten Natan!« Han trådte frem for kongen, og kastede sig næsegrus til jorden for ham. 1:24Og Natan sagde: »Min herre konge, har du sagt: ›Adonija skal være konge efter mig, og han skal sidde på min trone‹? 1:25Han gik nemlig i dag ned og ofrede en mængde okser, fedekvæg, får og geder, og han indbød alle kongens sønner, hærførerne og præsten Ebjatar. Se, de spiser og drikker hos ham° og råber: ›Længe leve kong Adonija!‹ 1:26Men mig, jeg som er din rådgiver, præsten Sadok, Jojadas søn Benaja og Salomo, din loyale tjener, har de ikke indbudt. 1:27Mon dette, min herre konge, skyldes en sådan befaling? Uden at det er gjort kendt for din rådgiver hvem der skal sidde på tronen, min herre konge?«

1:28Så svarede kong David: »Kald på Batseba for mig !« Hun kom ind til° kongen og trådte frem for ham 1:29Kongen svor: »Så sandt HERREN lever, han, som har forløst mig° fra al nød! 1:30Som jeg har svoret over for dig ved HERREN, Israels Gud, at Salomo, min søn, skal være konge efter mig, og at han skal side på min trone i stedet for mig, således vil jeg derfor gøre denne dag!« 1:31Batseba faldt på knæ med ansigtet mod jorden, hyldede kongen og sagde: »Leve David, min herre kongen, til evig tid!« 1:32Kong David sagde: »Tilkald præsten Sadok, profeten Natan og Jojadas søn Benaja!« De trådte frem for kongen. 1:33Kongen sagde til dem: »Tag jeres herres loyale tjenere med jer, sæt min søn Salomo på en muldyrhoppe, der tilhører mig, og før ham ned til Gihon. 1:34Der skal præsten Sadok og profeten Natan salve ham til konge over Israel, I skal blæse i shofarhornet og sige: ›Leve kong Salomo!‹ 1:35I skal gå op efter ham, og han skal komme og sidde på min trone. Han skal være konge i stedet for mig. Ham har jeg bestemt til at blive regent over Israel og Juda.« 1:36Jojadas søn Benaja svarede: »Sandelig! Således siger HERREN, min herre kongens Gud 1:37at ligesom HERREN har været med min herre kongen, skal han være med Salomo og gøre hans trone mægtigere end min herre kongens!«

1:38Præsten Sadok, profeten Natan og Jojadas søn Benaja, kreterne og pleterne gik så ned, satte Salomo på kong Davids muldyrshoppe og førte ham ned til Gihon. 1:39Præsten Sadok tog hornet med olien fra teltet, salvede Salomo og blæste i shofarhornet. De sagde til hele folket: »Leve kong Salomo!« 1:40Hele folket fulgte ham op igen. Folket spillede på fløjte, og de jublede så højt at jorden rystede under deres larm.

1:41Adonija hørte det sammen med alle de indbudte, der var hos ham og var færdige med at spise. Joab hørte shofarhornet, og sagde: »Hvorfor er der larm i byen?« 1:42Mens han stadig talte, se, da kom Jonatan, præsten Ebjatars søn. Adonija sagde: »Kom, for du er en stærk mand, og det er godt nyt du bringer!« 1:43Jonatan svarede Adonija: »Nej, for vores herre, kong David, har gjort Salomo til konge. 1:44Kongen har sendt præsten Sadok, profeten Natan, Jojadas søn Ebjatar, kreterne og pleterne med ham, og har ladet ham ride på kongens muldyrshoppe. 1:45Præsten Sadok og profeten Natan har salvet ham til konge ved Gihon. De er gået glade op derfra, så byen er i oprør. Det er den larm, I har hørt. 1:46Salomo har desuden sat sig på kongedømmets trone, 1:47og kongens loyale tjenere er kommet for at lykønske vores herre, kong David, med ordene: ›Må din Gud gøre Salomos navn bedre end dit navn, og gøre hans trone mægtigere end din trone!‹ Kongen har tilbedt på knæ ved sin seng, 1:48og kongen har desuden sagt dette: ›Velsignet være HERREN, Israels Gud, der i dag har givet en til at sidde på min trone, og som mine øjne har set!‹« 1:49Da blev de rædselsslagne og brød op, alle de indbudte som var hos Adonija, og gik hver til sit. 1:50Adonija blev bange for Salomo, brød op, gik hen og greb fat i alterets horn.

1:51Det blev fortalt til Salomo: »Se! Adonija er bange for kong Salomo. Han har grebet fat i alterets horn og sagt: ›Kong Salomo skal tilsværge mig i dag, at han ikke vil dræbe sin loyale tjener med sværdet.‹« 1:52Salomo sagde: »Hvis han viser sig at være pålidelig, skal ikke ét af hans hår falde til jorden. Men bliver der fundet ondt hos ham, skal han dø!« 1:53Kong Salomo gav besked, og de hentede ham op. Han kom og hyldede kong Salomo. Salomo sagde til ham: »Gå hjem til dig selv!«