2:1Da tiden nærmede sig for at David skulle dø, befalede han sin søn Salomo: 2:2»Jeg nærmer mig livets afslutning, så vær stærk og vis dig som en mand! 2:3Du skal adlyde HERREN din Guds krav, så du følger ham og overholder hans bestemmelser, befalinger, beslutninger og love, sådan som de står skrevet i Moses’ lov. Så vil du lykkes med alt hvad du gør, og i alt du giver dig til, 2:4og så vil HERREN holde det ord,° han har talt til mig: ›Hvis dine sønner er omhyggelige i deres færd° så de vandrer i sandhed foran mig af hele deres hjerte og hele deres sjæl, så skal du ikke afskæres fra at have en mand på Israels trone.‹ 2:5Du ved godt hvad Serujas søn Joab har gjort mod mig, hvad han gjorde mod Israels to hærførere, mod Abner, Ners søn, og Amasja, Jeters søn: Han dræbte dem og lod krigens blod flyde i fredens tid. Han fik krigsblod på bæltet om sin lænd, og på sandalerne han havde på fødderne. 2:6Du bør handle som du mener er klogest, og lad ham ikke gå i graven° i en høj alder med fred. 2:7Men gileaditten Barzillajs sønner skal du vise nåde.° De skal spise ved dit bord, for sådan forholdt de sig til mig under min flugt fra din bror Absalom. 2:8Og se, hos dig har du Shim’i, benjaminitten Geras søn fra Bahurim. Det var ham der udstødte en voldsom forbandelse mod mig den dag jeg gik ned til Mahanajim. Det var ham der gik ned for at konfrontere mig ved Jordan, og da lovede jeg højtideligt ved HERREN, at jeg ikke ville henrette ham. 2:9Nuvel, lad ham ikke gå fri, for du er en klog mand og véd hvad du skal gøre med ham så du ikke lader ham gå i graven i en høj alder* med fred.«

2:10Og David lagde sig til hvile hos sine fædre og blev begravet i Davidsbyen. 2:11Den periode David var konge over Israel var 40 år. I Hebron var han konge i 7 år, og i Jerusalem var han konge i 33 år.

2:12Salomo sad nu på sin far Davids trone, og hans kongedømme var sikret. 2:13Hagits søn Adonija kom til Salomos mor Batseba som sagde: »Mon det er fred du kommer med?« Han svarede: »Fred!« 2:14Han fortsatte: »Jeg har noget at sige dig.« Hun sagde: »Sig frem!« 2:15Han sagde: »Du ved, at kongeriget var mit, og at det var mig hele Israel havde udset til at være konge, men kongeriget gik mig af hænde og er blevet min brors, for han fik det af HERREN, 2:16Nu har jeg en enkelt ting jeg vil bede dig om. Du må ikke afvise mig!« Hun sagde til ham: »Tal!« 2:17Han sagde: »Sig til kong Salomo, for dig afviser han ikke, at han skal give mig Abishag fra Shunem til hustru.« 2:18Hun sagde: »Godt, jeg vil tale med kongen for dig.«

2:19Batseba kom til kong Salomo for at tale med ham for Adonija. Kongen rejste sig for at tage imod hende og bøjede sig ned for hende. Han satte sig på sin tronstol og satte en tronstol frem til kongemoderen. Hun satte sig ved hans højre side 2:20og sagde: »Jeg har enkelt lille ting jeg vil bede dig om, afvis mig nu ikke!« Kongen sagde til hende: »Sig frem, mor, for jeg vil ikke afvise dig!« 2:21Hun sagde: »Abishag fra Shunem bør gives til din bror Adonija som hustru.« 2:22Kong Salomo svarede hende: »Hvorfor beder du om Abishag fra Shunem til Adonija? Bed dog om kongeriget, for han er min bror, ældre end mig, og bed om præsten Ebjatar og Serujas søn Joab!« 2:23Kong Salomo svor ved HERREN: »Må Gud gøre således mod mig igen og igen, for det er mod sig selv Adonija har sagt dette! 2:24For så sandt som HERREN lever, han, der har sikret mig, placeret mig på min fader Davids trone og skabt mit dynasti° præcis som han har sagt, i dag skal Adonija dø!«

2:25Kong Salomo sendte Jehojadas søn Benaja afsted. Han overfaldt ham, og han døde. 2:26Til præsten Ebjatar sagde kongen: »Gå til din mark i Anatot, for du er en død mand. Det bliver dog ikke i dag jeg slår dig ihjel, da det var dig der bar min herre HERRENS ark foran min far David, og fordi du også blev ydmyget i alt, der ydmygede din far.« 2:27Så formente Salomo Ebjatar adgang til at være præst for HERREN, for at det HERRENS ord skulle gå i opfyldelse, som var blevet sagt om Elis slægt° i Shilo

2:28Da nyheden nåede Joab – for Joab havde vendt sig til Adonija, selvom han ikke vendte sig til Absalom – flygtede han til HERRENS telt, og greb fat i alterets horn. 2:29Da det blev fortalt til kong Salomo at Joab var flygtet til HERRENS telt, og at han nu stod ved siden af alteret, kaldte han på Jojadas søn Benaja og sagde: »Gå hen og hug ham ned!« 2:30Benajas søn Jojada gik til HERRENS telt, og sagde til ham: »Kongen befaler: Gå ud!« Han svarede: »Nej, her vil jeg dø!« Benaja sendte besked tilbage til kongen: »Sådan sagde Joab, og sådan svarede jeg ham!« 2:31Kongen svarede ham: »Gør som han har sagt! Overfald ham, begrav ham, og fjern således det uskyldige blod som Joab har ladet flyde over mig og min faders slægt. 2:32HERREN vil gengælde ham hans blodsudgydelse, eftersom han overfaldt to mænd, der var retfærdige og bedre end ham, og slog dem ihjel med sværdet uden at min far, David, vidste det. Det var Israels hærfører Abner, Ners søn, og Judas hærfører Amasa, Jeters søn. 2:33Udgydelsen af deres blod skal gengældes Joab og hans slægt for evigt, men over David, hans efterkommere, hans dynasti og hans trone skal der være fred i evighed fra HERREN.« 2:34Så gik Jojadas søn Benaja hen, overfaldt ham og slog ham ihjel. Han blev begravet ved sit hus i ørkenen. 2:35Kongen satte Jojadas søn Benaja over hæren i stedet for ham, og præsten Sadok satte han i stedet for Ebjatar.

2:36Kongen gav besked om at tilkalde Shim’i og sagde til ham: »Byg dig et hus i Jerusalem, og bliv boende der. Du må ikke gå nogen som helst steder hen derfra. 2:37Men den dag du går hen og krydser Kedronbækken, så kan du være fuldstændig sikker på at du skal dø. Din blodsudgydelse vil blive gengældt.« 2:38Shim’i sagde til kongen: »Det er udmærket, hvad du siger, herre konge, det vil din loyale tjener gøre!« Shim’i boede længe i Jerusalem, 2:39men henved tre år senere skete det at to af Shim’is tjenestefolk flygtede til Ma’akas søn Akish, kongen i Gat. Man fortalte det til Shim’i: »Se, dine tjenestefolk er i Gat!« 2:40Shim’i rejste sig, sadlede sit æsel og drog mod Gat, til Akish, for at finde sine tjenestefolk. Shim’i gik hen og bragte sine tjenestefolk tilbage fra Gat. 2:41Det blev fortalt Salomo at Shim’i var gået fra Jerusalem til Gat og var vendt tilbage. 2:42Kongen gav besked om at tilkalde Shim’i og sagde til ham: »Har jeg ikke taget dig i ed ved HERREN, advaret dig alvorligt og sagt at den dag du bryder op og går nogen som helst steder hen, så kan du være fuldstændig sikker på at du skal dø? Og sagde du ikke til mig: ›Godt, jeg har hørt det‹? 2:43Hvorfor har du ikke overholdt HERRENS ed og det som jeg har befalet dig?« 2:44Kongen sagde til Shim’i: »Du er klar over alt det onde, som du er dig bevidst inderst inde,° og som du gjort mod min far David. HERREN vil lade det onde ramme dig selv, 2:45mens kong Salomo skal være velsignet, og Davids trone skal være grundfæstet for HERREN til evig tid.« 2:46Kongen befalede Jojadas søn Benaja at han skulle gå hen og overfalde ham så han døde.

Kongedømmet var nu sikret i Salomos hånd.