18:1Ordet som kom til Jeremias fra HERREN: 18:2»Rejs dig og gå ned til pottemagerens hus, der vil jeg lade dig høre mine ord!« 18:3Og jeg gik ned til pottemagerens hus og se, han var ved at lave et arbejde på drejeskiven. 18:4Blev karret som han var ved at lave i ler, ødelagt i pottemagerens hånd, begyndte han igen og lavede det til et andet kar, sådan som det var ret i pottemagerens øjne at lave det.

18:5Og HERRENS ord kom til mig: 18:6»Kan jeg ikke gøre ligesom denne pottemager med jer, Israels hus? – Det er HERRENS udsagn. Se, som leret i pottemagerens hånd, sådan er I i min hånd, Israels hus.

18:7Et øjeblik taler jeg imod et folk og imod et kongerige om at rykke op og bryde ned og om at udrydde.* 18:8Og vender dette folk, som jeg har talt imod, om fra sin ondskab, fortryder jeg det onde som jeg havde tænkt at gøre ved det.*

18:9Og et øjeblik taler jeg angående et folk og angående et kongerige om at bygge op* og plante. 18:10Men gør det hvad der er ondt i mine øjne, og ikke hører min røst, fortryder jeg det gode som jeg har sagt, det gode jeg ville gøre mod det.

18:11Og nu, sig til mændene i Juda og imod indbyggerne i Jerusalem: ›Sådan siger HERREN: Se, jeg former en ulykke imod jer* og udtænker en plan imod jer. Vend om, enhver fra sin onde færd, og gør jeres veje og gerninger gode!‹* 18:12Men de siger: ›Det er håbløst!* For efter vores egne planer vil vi gå, og efter enhvers eget onde hjertes forstokkethed* vil vi handle.‹

18:13Derfor sådan siger HERREN:

Spørg blandt folkeslagene!

Hvem har hørt ting som disse?

Noget meget grufuldt har hun gjort,

jomfruen, Israel.

18:14Kan Libanons sne forsvinde

fra en klippe på sletten?

Eller kan det kolde, rislende vand

fra det fremmede tørre ud?

18:15Men mit folk har glemt mig.*

For den falske brænder de røgelse.

De fik dem til at snuble på deres veje,

de ældgamle stier,*

ved at gå ad stier,

en vej der ikke er banet,

18:16ved at gøre deres land til en rædsel,

til evig spot.

Enhver der går igennem det, vil gyse*

og ryste på hovedet.

18:17Som en østenvind* spreder jeg dem

foran fjenden,

med ryggen og ikke med ansigtet vil jeg se på dem*

på deres ulykkes dag.«

18:18Og de sagde: »Kom, lad os udtænke planer imod Jeremias, for undervisning fra præsten hører ikke op, heller ikke råd fra den vise eller ord fra profeten. Kom, vi vil slå ham med tungen, lad os ikke høre på alle hans ord!«

18:19Hør, HERRE, på mig

og lyt til mine modstanderes røst!

18:20Skal godt gengældes med ondt?

For de har gravet en grav for mit liv.°

Husk at jeg stod for dit ansigt

for at tale godt for dem,

for at bringe din vrede væk fra dem.

18:21Derfor, giv deres sønner til hungersnøden

og overgiv dem i sværdets magt,°

så deres hustruer

bliver barnløse og enker,

og deres mænd slået ihjel af døden.

Deres unge mænd,*

dræbes med sværd i krigen!

18:22Skrig høres fra deres huse

når du pludselig bringer en røverbande over dem;

for de har gravet en grav for at fange mig,

og fælder har de skjult for mine fødder.

18:23Men du, HERRE, du kender

alle deres planer om at dræbe mig.

Tilgiv ikke deres skyld

og udslet ikke deres synd for dit ansigt,

men lad dem være nedstyrtede for dit ansigt!

Når det er tid for din vrede, da handl med dem!