42:1Alle hærcheferne og Johanan, Kareas søn, og Jezanja, Hoshajas søn, og hele folket, fra den mindste til den største, trådte frem 42:2og sagde til profeten Jeremias: »Lad vores tryglen komme frem for dig, og gå du i forbøn for os hos HERREN din Gud for hele denne rest, – for vi, få af de mange, er blevet ladt tilbage, sådan som du selv ser os – 42:3så at HERREN din Gud kan meddele os vejen som vi skal gå ad, og det som vi skal gøre!« 42:4Og profeten Jeremias sagde til dem: »Jeg har hørt det, og se, jeg vil gå i forbøn hos HERREN jeres Gud efter jeres ord, og det skal ske, at hvert et ord som HERREN svarer jer, vil jeg meddele jer, jeg vil ikke holde et ord tilbage for jer.« 42:5Og de sagde til Jeremias: »HERREN være et sandt og troværdigt vidne imod os hvis ikke vi gør efter hvert et ord hvormed HERREN din Gud sender dig til os. 42:6Hvad enten det er godt eller ondt, røsten fra HERREN vores Gud, ham som vi sender dig til, vil vi adlyde for at det må gå os godt; for vi vil adlyde HERREN vores Guds røst.«

42:7Og det skete, da ti dage var gået, at HERRENS ord kom til Jeremias. 42:8Og han tilkaldte Johanan, Kareas søn, og alle hærcheferne som var hos ham, og hele folket, fra den mindste til den største, 42:9og han sagde til dem: »Sådan siger HERREN, Israels Gud, til hvem I har sendt mig for at bringe jeres tryglen frem for ham: 42:10Hvis I vil vende om og bo i dette land, så vil jeg bygge jer op og ikke rive ned, jeg vil plante jer og ikke rykke op. For jeg fortryder* det onde som jeg har gjort mod jer. 42:11Frygt ikke for Babylons konge, ham som I frygter for, frygt ikke for ham – det er HERRENS udsagn – for jeg er med jer for at frelse jer og for at fri jer ud af hans hånd. 42:12Jeg vil vise jer barmhjertighed så han forbarmer sig over jer og lader jer vende tilbage til jeres jord. 42:13Men hvis I siger: ›Vi vil ikke bo i dette land,‹ og ikke adlyder HERREN jeres Guds røst,* 42:14idet I siger: ›Nej, for vi vil tage til Egypten, hvor vi ikke vil se krig og ikke høre lyden af vædderhorn og ikke være sultne efter brød, og der vil vi bo!‹ 42:15Så nu, derfor hør HERRENS ord, Judas rest! Sådan siger Hærskarers° HERRE, Israels Gud: Hvis I virkelig sætter jer for at tage til Egypten, og I tager af sted for at bo som fremmede der, 42:16så skal sværdet, som I frygter for, indhente jer der i Egyptens land, og hungersnøden, som I er bekymret for, skal følge i hælene på jer der i Egypten, og der skal I dø. 42:17Det vil ske at alle de mænd som har sat sig for at komme til Egypten for at bo der som fremmede, de skal dø ved sværdet, ved hungersnøden og ved pesten, og der vil ikke være en overlevende eller en undsluppen blandt dem, på grund af den ulykke som jeg bringer over dem.*

42:18For sådan siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Ligesom min vrede og min harme er blevet udgydt over Jerusalems indbyggere, sådan udgyder jeg min harme over jer når I tager til Egypten. I skal være en forbandelsesed og til rædsel og til forbandelse og til skændsel, og I skal ikke se dette sted igen. 42:19HERREN har talt angående jer, Judas rest: Tag ikke til Egypten! Vid med sikkerhed at jeg har advaret jer i dag. 42:20For I bedrager jer selv,° ja, I har sendt mig til HERREN jeres Gud og sagt: ›Gå i forbøn for os hos HERREN vores Gud! Og alt det som HERREN vores Gud siger, meddel os det, og vi vil gøre det!‹ 42:21Jeg har meddelt jer det i dag, men I har ikke hørt på HERREN jeres Guds røst og på alt det hvormed han har sendt mig til jer. 42:22Og nu skal I vide med sikkerhed, at ved sværdet, ved hungersnøden og ved pesten skal I dø på det sted som I har lyst til at komme til for at bo der som fremmede.«