34:1Det ord som kom til Jeremias fra HERREN da Nebukadnesar, Babylons konge, og hele hans hær og alle jordens kongeriger under hans herredømme og alle folkene kæmpede imod Jerusalem og alle dets byer: 34:2Sådan siger HERREN, Israels Gud: »Gå, og du skal sige til Sidkija, Judas konge, ja, du skal sige til ham: Sådan siger HERREN: Se, jeg giver denne by i Babylons konges hånd, og han skal brænde den ned med ild. 34:3Og du, du skal ikke slippe fri af hans hånd, for du skal med sikkerhed gribes og gives i hans hånd. Du skal stå ansigt til ansigt med Babylons konge, og han skal tale direkte med dig,* og du skal komme til Babylon. 34:4Hør dog HERRENS ord, Sidkija, Judas konge! Sådan siger HERREN angående dig, du skal ikke dø ved sværd, 34:5i fred skal du dø, og ligesom man har brændt bål for dine fædre, de tidligere konger som var før dig, sådan skal de brænde et bål for dig og ›Ak herre!‹ skal de synge klagesang over dig, for jeg, jeg har talt et ord. – Det er HERRENS udsagn.«

34:6Profeten Jeremias talte alle disse ord til Sidkija, Judas konge, i Jerusalem 34:7mens Babylons konges hær kæmpede imod Jerusalem og mod alle Judas byer som var blevet tilbage, mod Lakish og mod Azeka, for disse var blandt Judas byer ladt tilbage som befæstede byer.

34:8Det ord som kom til Jeremias fra HERREN efter at kong Sidkija havde sluttet en pagt med hele folket, som var i Jerusalem, om at udråbe frigivelse for dem, 34:9om hver især at sende sin tjener og sin tjenestepige, den mandlige hebræer og den kvindelige hebræer, bort som frie, at ingen skulle tvinge dem til at tjene sin bror, en judæer. 34:10Og de adlød, alle lederne og hele folket som havde indgået den pagt om hver især at sende sin tjener og sin tjenestepige bort som frie, at man ikke skulle tvinge dem til at tjene dem længere. De adlød og lod dem gå. 34:11Men så vendte de rundt efter dette, og de tog de tjenere og tjenestepiger tilbage som de havde sendt bort som frie, og de tvang dem til at være tjenere og tjenestepiger.

34:12Da kom HERRENS ord til Jeremias fra HERREN: 34:13»Sådan siger HERRREN, Israels Gud: Jeg, ja, jeg sluttede en pagt* med jeres fædre på den dag jeg førte dem ud af Egyptens land, af slavernes hus*: 34:14Når syv år er slut, skal enhver af jer frigive sin bror, den hebræer som blev solgt til dig og tjente dig i seks år, og du skal sende ham bort fra din midte som fri.* Men jeres fædre lyttede ikke til mig og bøjede ikke deres øre. 34:15Dog, I vendte om i dag, og gjorde det som er ret i mine øjne, og udråbte frigivelse enhver for sin næste, og I sluttede en pagt for mit ansigt i det hus som mit navn er udråbt over. 34:16Men så vendte I rundt, og vanhelligede mit navn, og enhver af jer bragte sin tjener og sin tjenestepige tilbage, som I havde sendt bort som frie efter deres ønske,° og I tvang dem til at være jeres tjenere og tjenestepiger.

34:17Derfor, sådan siger HERREN: I har ikke lyttet til mig om at udråbe frigivelse enhver for sin bror og enhver for sin næste. Se, jeg udråber frigivelse for jer – det er HERRENS udsagn – til sværdet, til pesten og til hungersnøden. Jeg gør jer til skræk* for alle jordens kongeriger, 34:18og jeg giver de mennesker som overtræder min pagt, som ikke har holdt pagtens ord som de har sluttet for mit ansigt: kalven som de skar i to stykker og gik imellem dets dele 34:19- Judas ledere og Jerusalems ledere, hofmændene og præsterne og hele landets folk som gik mellem kalvens dele – 34:20dem giver jeg i deres fjenders hånd og i deres hånd, som stræber dem efter livet.° Og deres døde krop skal blive til føde for himlens fugle og jordens dyr, 34:21og Sidkija, Judas konge, og hans ledere giver jeg i deres fjenders hånd og i deres hånd, som stræber dem efter livet° og i hånden på Babylons konges hær, de som er ved at drage bort, bort fra jer. 34:22Se, jeg befaler – det er HERRENS udsagn – og jeg bringer dem tilbage til denne by, og de skal kæmpe mod den og indtage den, og de skal brænde den ned med ild. Og Judas byer gør jeg til ødemark uden en beboer.«*