31:1»Til den tid – det er HERRENS udsagn – vil jeg være alle Israels slægters Gud, og de skal være mit folk.

31:2Sådan siger HERREN:

Det folk, som har overlevet sværdet, har fundet nåde i ørkenen.

Jeg vil gå og skaffe Israel hvile.«

31:3Fra det fjerne har HERREN vist sig for mig.

»Med en evig kærlighed har jeg elsket dig,

derfor har jeg bevaret min nåde° mod dig.*

31:4Igen vil jeg bygge dig op, og du skal blive bygget op,

jomfru Israel!

Igen skal du smykke dig med dine tamburiner,

og du skal gå ud i de legendes ringdans.

31:5Igen skal du plante vingårde

på Samarias bjerge.

De som planter, skal plante, og de skal tage dem i brug.

31:6For der kommer en dag, da vægtere råber

på Efraims bjerg:

›Rejs jer, og lad os gå op til Zion,

til HERREN, vores Gud!‹

31:7For sådan siger HERREN:

Råb af glæde over Jakob,

og jubl over folkeslagenes hoved,

forkynd, lovpris, og sig:

›Frels, HERRE, dit folk,

Israels rest!‹

31:8Se, jeg bringer dem fra nordens land,

og jeg samler dem fra jordens fjerneste egne,

blandt dem er blinde og lamme,

gravide sammen med fødende,

som en stor forsamling vender de her tilbage.

31:9Med gråd kommer de,

under tryglende bønner fører jeg dem.

Jeg leder dem til strømme af vand

ad en jævn vej,

og de snubler ikke på den.

For jeg er en far* for Israel,

og Efraim, han er min førstefødte.

 

31:10Hør HERRENS ord, I folkeslag,

og forkynd på de fjerne øer,

og sig: ›Han der spredte Israel, vil samle det,

og han vil vogte det som en hyrde sin fåreflok.

31:11For HERREN har løskøbt Jakob,

og han har forløst* ham fra den hvis hånd var stærkere end ham selv.‹

31:12Og de skal komme og juble højt på Zions høj,

de vil stråle af glæde over HERRENS godhed,**

over korn, og over vin og over olie,

og over afkom af småkvæg og hornkvæg.

Deres sjæl vil være som en vandrig have,*

de vil ikke blive ved med at vansmægte længere.

31:13Da skal jomfruen glæde sig i runddans,

og unge mænd og gamle sammen,

og jeg vender deres sorg til jubel,

og jeg trøster dem og gør dem glade efter deres fortvivlelse.*

31:14Jeg mætter præsternes sjæl med fedt,*

og mit folk, de skal mættes ved min godhed.

– Det er HERRENS udsagn.

31:15Sådan siger HERREN:

En røst høres i Rama,

en klage, den bittreste gråd,

Rakel græder over sine børn,

hun vil ikke lade sig trøste

over sine børn,

for de er ikke mere.

 

31:16Sådan siger HERREN:

Hold din stemme tilbage fra gråd

og dine øjne fra tårer,

for der er løn for din møje

– det er HERRENS udsagn -

og de skal vende tilbage fra fjendens land.

31:17Der er håb for din fremtid*

– det er HERRENS udsagn -

og dine børn skal vende tilbage til deres landområde.

31:18Tydeligt har jeg hørt

Efraim jamre:

›Du har tugtet mig, og jeg blev tugtet

som en utæmmet kalv.

Omvend mig, så jeg vil vende om,

for du er HERREN min Gud!

31:19For efter at jeg er vendt om,* angrer jeg,

og efter at jeg er kommet til erkendelse, slår jeg mig på hoften,

jeg skammer mig og er også blevet til skamme,

for jeg bærer min ungdoms skændsel.‹

31:20Er Efraim min dyrebare søn?

Er han mit kæreste barn?

For så ofte som jeg har talt imod ham,

vil jeg bestemt stadig huske ham;

derfor bruser mit indre for ham.

Jeg må forbarme mig over ham,*

– det er HERRENS udsagn.

31:21Rejs dig varder,

anbring dig vejsten,

ret dit hjerte mod hovedvejen,

vejen du er gået ad!

Vend om, jomfru Israel!

Vend tilbage til disse dine byer!

31:22Hvor længe vil du vende dig her og der,

du frafaldne datter?

For HERREN har skabt nyt på jorden:*

- en kvinde vil omfavne en ung mand.*

31:23Sådan siger Hærskarers° HERRE, Israels Gud: Igen skal de sige dette ord i Judas land og i dets byer når jeg vender deres livssituation: ›HERREN velsigne dig, du retfærdigheds bolig, du hellige bjerg!‹ 31:24Juda og alle dets byer skal sammen bo der, bønderne og de der drager afsted med hjorden. 31:25For jeg giver den udmattede sjæl rigeligt at drikke, og hver vansmægtende sjæl fylder jeg.« 31:26Ved dette vågnede jeg og så – min søvn havde været mig behagelig.

31:27»Se, dage kommer – det er HERRENS udsagn – da jeg vil så Israels hus og Judas hus: frø af mennesker og frø af dyr, 31:28og det vil ske, ligesom jeg har våget* over dem* for at rykke op og for at bryde ned og for at rive ned og for at udrydde og for at bringe ulykke, sådan vil jeg våge over dem for at bygge op og for at plante – det er HERRENS udsagn. 31:29I de dage skal man ikke mere sige:

›Fædre har spist sure druer,

og sønnernes tænder bliver stumpe!‹

31:30Men enhver skal dø for sin egen synd, ethvert menneske som spiser de sure druer, hans tænder bliver stumpe!

31:31Se, dage kommer – det er HERRENS udsagn – da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og Judas hus. 31:32Ikke ligesom den pagt som jeg sluttede med deres fædre den dag da jeg tog dem ved hånden for at føre dem ud af Egyptens land, de som brød min pagt selv om jeg var deres ægtemand – det er HERRENS udsagn. 31:33For dette er den pagt som jeg vil slutte med Israels hus efter disse dage: – det er HERRENS udsagn – jeg vil give dem min lov i deres indre, og på deres hjerte vil jeg skrive den, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.* 31:34De skal ikke længere lære enhver sin næste og enhver sin bror° og sige: ›Kend HERREN!‹ for alle kender mig fra den mindste til den største blandt dem – det er HERRENS udsagn – for jeg vil tilgive deres skyld, og deres synd husker jeg ikke længere på.*

31:35Sådan siger HERREN:

Han som sætter solen som lys om dagen,

en bestemmelse for månen og stjernerne som lys om natten,

han der bringer havet i oprør så dets bølger raser,

Hærskarers HERRE er hans navn.

31:36Hvis disse bestemmelser viger fra mig°

– det er HERRENS udsagn -

så skal også Israels afkom* ophøre

med at være et folkeslag for mig° alle dage.*

 

31:37Sådan siger HERREN:

Hvis himlene oppefra kan måles,

og jordens grundvolde forneden kan udforskes,

så vil jeg forkaste hele Israels afkom

for alt det som de har gjort

– det er HERRENS udsagn.

 

31:38Se, dage kommer – det er HERRENS udsagn – da byen skal bygges for HERREN fra Hanan’els tårn til Hjørneporten. 31:39Og målesnoren skal gå videre ligeud over Gareb-højen og drejes mod Goa. 31:40Og hele dalen, ligene og fedtasken, og alle markerne indtil Kedrons bæk, indtil Hesteportens hjørne mod øst, skal være hellig for HERRREN. Den skal ikke rykkes op, og den skal ikke rives ned igen for evigt.«*