21:1Men Job svarede og sagde: 21:2hører, ja hører min Tale, og lader dette være den Trøst, I yde! 21:3Fordrager mig, og jeg vil tale, og naar jeg har talt, da kan du spotte! 21:4Mon min Klage gælder Mennesker? og om saa er, hvorfor skulde ikke min Aand blive utaalmodig? 21:5Vender eder til mig, og gruer og lægger Haanden paa Munden! 21:6Thi kommer jeg det i Hu, da forfærdes jeg, og Bævelse betager mit Kød.

21:7Hvorfor blive de ugudelige i Live, blive gamle, ja vældige i Kraft? 21:8Deres Sæd staar fast for deres Ansigt om dem og deres Afkom for deres Øjne. 21:9Deres Huse have Fred, uden Frygt, og Guds Ris er ikke over dem. 21:10Deres Tyr springer og ej forgæves; deres Ko kalver og er ikke ufrugtbar. 21:11De lade deres Børn løbe som en Faarehjord, og deres Drenge springe. 21:12De opløfte deres Røst til Tromme og Harpe og glæde sig ved Fløjtens Lyd. 21:13De slide deres Dage hen i Lykke, og i et Øjeblik synke de ned i de dødes Rige. 21:14Og dog sagde de til Gud: Vig fra os! thi vi have ikke Lyst til Kundskab om dine Veje. 21:15Hvad er den Almægtige, at vi skulde tjene ham? eller hvad Gavn skulde vi have af at bønfalde ham? 21:16Se, deres Lykke hviler dog ikke i deres egen Haand! De ugudeliges Raad er langt fra mig. 21:17Hvor tit udslukkes vel de ugudeliges Lampe og kommer deres Ulykke over dem? hvor tit uddeler Gud Smerter til dem i sin Vrede? 21:18Blive de som Straa for Vejr og som Avner, hvilke Hvirvelvind bortstjæler? 21:19„Gud gemmer hans Uret til hans Børn.“ Han skulde betale ham selv, at han fornemmer det. 21:20Hans egne Øjne skulle se hans Fordærvelse, og han skulde drikke af den Almægtiges Vrede. 21:21Thi hvad bekymrer han sig om sit Hus efter sig, naar hans Maaneders Tal er ude?

21:22Mon nogen vil lære Gud Kundskab, ham, som dømmer de høje? 21:23Den ene dør i sin fulde Styrke, ganske rolig og tryg; 21:24hans Kar vare fulde af Mælk, og Marven i hans Ben var vædskefuld. 21:25Men den anden maa dø med en beskelig bedrøvet Sjæl og har ikke nydt noget godt. 21:26De skulle ligge med hinanden i Støvet, og Ormene skulle bedække dem.

21:27Se, jeg kender eders Tanker, ja eders Rænker, med hvilke I gøre Vold imod mig; 21:28thi I sige: Hvor er Voldsmandens Hus? og hvor er Teltet, hvor de ugudelige boede? 21:29Have I ikke adspurgt de vejfarende, og erkende I ikke deres Vidnesbyrd, 21:30at den onde skulde spares til Ulykkens Dag, skulde føres frem til Vredens Dag? 21:31„Hvo vil forholde ham hans Vej? naar han gør noget, hvo vil betale ham? 21:32Og han føres hen til Gravene, og ved Gravhøjen lever hans Minde. 21:33I Dalens Muld hviler han sødt, og han drager hvert Menneske efter sig, og paa dem foran ham er ikke Tal.“ 21:34Hvorledes trøste I mig da med Forfængelighed? og hvad der bliver tilbage af eders Svar, er Troløshed.