24:1Hvorfor ere Tider ikke gemte af den Almægtige? og hvorfor se de, som kender ham, ikke hans Dage? 24:2Man forrykker Markskel, man røver Hjorder og vogter dem; 24:3man driver de faderløses Asen bort, man tager en Enkes Okse til Pant; 24:4man trænger de fattige ud af Vejen, de elendige i Landet maa skjule sig til Hobe. 24:5Se, som Vildæsler i Ørken gaa de ud til deres Gerning, de staa aarle op efter Føde! Ørkenen giver dem Brød til Børnene. 24:6De høste den ugudeliges Blandingssæd, og de holde Efterhøst i hans Vingaard. 24:7Nøgne ligge de om Natten, uden Klæder, og uden Dække i Kulden. 24:8De blive vaade af Bjergenes Vandskyl, og fordi de ingen Tilflugt have, favne de Klippen. 24:9Man river den faderløse fra Moders Bryst, og af den elendige tager man Pant. 24:10Nøgne gaa de uden Klæder, og hungrende bære de Neg. 24:11De udperse Olie inden for hines Mure, de træde Vinperserne og tørste derved. 24:12Fra Staden sukke Folk, og de gennemboredes Sjæle skrige; dog agter Gud ikke paa det urimelige deri. 24:13Der er dem, som hade Lyset, de kende ikke dets Veje, og de blive ikke paa dets Stier. 24:14Morderen staar op, naar det dages, slaar den elendige og fattige ihjel; og om Natten er han som Tyven. 24:15Og Horkarlens Øjne vare paa Tusmørket, og han siger: Intet Øje skal skue mig; og han lægger et Dække over sit Ansigt. 24:16I Mørket brydes ind i Husene, om Dagen lukke de sig inde; de kende ikke Lyset 24:17Thi for dem alle er Dødsskygge Morgen; thi de ere bekendte med Dødsskyggens Rædsler. 24:18Let farer en saadan bort paa Vandet, deres Arvelod er forbandet i Landet; han vender sig ikke til Vingaardenes Vej.

24:19Tørhed, ja Hede borttager Snevand: Dødsriget dem, som have syndet. 24:20Moders Liv glemmer ham, han smager Ormene vel; han ihukommes ikke ydermere, og Uretfærdigheden sønderbrydes som et Træ; 24:21han, der udpinte den ufrugtbare, som ikke fødte, og ikke vilde gøre en Enke godt. 24:22Dog Gud opholder de mægtige længe med sin Magt; de rejse sig, naar de ikke mere tro paa deres Liv. 24:23Han giver dem Tryghed, og de forlade sig fast derpaa; og hans Øjne ere over deres Veje. 24:24De ere ophøjede; om en liden Stund findes ingen af dem, og de synke hen, de indsamles som alle andre, og de afhugges som Toppen paa et Aks. 24:25Og hvis det ikke er saa, hvo kan da straffe mig for Løgn og gøre min Tale til intet?