Job viser, at der ingen Trøst var i Bildads Tale, 1-4; taler ydermere om Guds Majestæt og herlige Gerninger, som Bildad havde begyndt at tale om, og viser, at vi kun forstaa det mindste af dem, 5-14.
26:1Da svarede Job og sagde:
26:2Hvad har du hjulpet den, som ingen Kraft havde? frelste du den Arm, som ingen Styrke havde?
26:3Hvorledes raadede du den, som ingen Visdom havde, og kundgjorde Indsigt til Overflod?
26:4For hvem har du kundgjort Tale, og hvis Aande talte ud af dig?
26:5Dødningerne bæve neden under Vandene og deres Beboere.
26:6Dødsriget ligger blottet for ham, og Afgrunden har intet Skjul.
26:7Han udbreder Norden over det øde, han hænger Jorden paa intet.
26:8Han binder Vandet sammen i sine Skyer, dog brister Skydækket ikke under dem.
26:9Han lukker for sin Trone, han udbreder sin Sky over den.
26:10Han har draget en Grænse oven over Vandene indtil der, hvor Lyset ender i Mørke.
26:11Himmelens Piller skælve og forfærdes for hans Trusel.
26:12Ved sin Kraft oprører han Havet, og med sin Forstand bryder han dets Hovmod.
26:13Ved hans Aande blive Himlene dejlige; hans Haand gennemborer den flygtende Slange.
26:14Se, disse ere de yderste Grænser af hans Veje, og hvor svag er Lyden af det Ord, som vi have hørt deraf? Men hans Vældes Torden — hvo forstaar den!