Job erkender sin Skyld og angrer den, ydmyger sig for Gud i Støv og Aske, 1-6; Herren straffer Jobs Venner, befaler dem at ofre og Job at bede for dem, bliver dem naadig igen, 7-9; Herren gør Job lykkelig igen; han besøges og trøstes af sine Venner, faar Gods og Børn igen, bliver gammel og dør, 10-17.
42:1Da svarede Job Herren og sagde:
42:2Jeg ved, at du formaar alting, og at ingen Tanke er dig forment.
42:3„Hvo er den, som fordunkler Guds Raad uden Forstand“? — Saa har jeg udtalt mig om det, som jeg ikke forstod, om de Ting, som vare mig for underlige, hvilke jeg ikke kendte.
42:4Hør dog, og jeg vil tale; jeg vil spørge dig, og undervis du mig!
42:5Jeg havde hørt om dig af Rygte, men nu har mit Øje set dig.
42:6Derfor forkaster jeg, hvad jeg har sagt, og angrer i Støv og Aske.
42:7Og det skete, efter at Herren havde talt disse Ord til Job, da sagde Herren til Elifas, Themaniten: Min Vrede er optændt imod dig og imod dine to Venner; thi I have ikke talt ret om mig, saaledes som min Tjener Job.
42:8Saa tager eder nu syv Tyre og syv Vædre, og gaar til min Tjener Job, og ofrer Brændoffer for eder, og Job, min Tjener, skal bede for eder; ikkun hans Person vil jeg anse, at jeg ikke skal lade eders Daarlighed gaa ud over eder; thi I have ikke talt ret om mig, saaledes som min Tjener Job.
42:9Saa gik Elifas Themaniten og Bildad Sukiten og Zofar Naamathiten, og de gjorde, ligesom Herren havde sagt til dem; og Herren ansaa Jobs Person.
42:10Og Herren vendte Jobs Fangenskab, der han havde bedet for sine Venner; og Herren forøgede alt det, Job havde haft, til det dobbelte.
42:11Og alle hans Brødre og alle hans Søstre og alle, som kendte ham tilforn, kom til ham og aade Brød med ham i hans Hus og viste ham Deltagelse og trøstede ham over alt det onde, som Herren havde ladet komme over ham; og de gave ham hver en Penning og hver et Smykke af Guld.
42:12Og Herren velsignede Jobs sidste Levetid fremfor den første; og han fik fjorten Tusinde Faar og seks Tusinde Kameler og tusinde Par Øksne og tusinde Aseninder.
42:13Og han fik syv Sønner og tre Døtre.
42:14Og han kaldte den førstes Navn Jemima og den andens Navn Kezia og den tredjes Navn Keren-Happuk.
42:15Og der blev ikke fundet saa dejlige Kvinder som Jobs Døtre i hele Landet, og deres Fader gav dem Arv iblandt deres Brødre.
42:16Og Job levede derefter hundrede og fyrretyve Aar og saa sine Børn og sine Børnebørn i fjerde Slægt.
42:17Og Job døde, gammel og mæt af Dage.