Elifaz beskylder Job for hykleri, hovmod og ugudelighed
15:1Da sagde Elifaz fra Teman:
15:2»Vil en vis mand svare med kundskab der bare er vind,
og fylde sit indre med østenvind?
15:3Vil han bevise med ord der ikke gavner,
ord der er uden værdi for dem?
15:4Du nedbryder endog gudsfrygt,
og du svækker andagten for Guds ansigt.
15:5For din overtrædelse belærer din mund,
og du vælger de snediges tunge.
15:6Din mund dømmer dig skyldig, ikke jeg,
men dine læber vidner imod dig.
15:7Blev du født som den første af mennesker,
blev du bragt til verden før højene?
15:8Lyttede du da Gud holdt råd,
og holder du visdommen for dig selv?
15:9Hvad ved du som vi ikke ved?
Har du en indsigt som vi ikke har?
15:10Der er både gråhårede og ældgamle blandt os,
rigere på dage end din far.
15:11Er Guds trøst dig for ringe,
et ord talt i mildhed med dig?
15:12Hvorfor lader du dig rive med af dit hjerte,
hvorfor lyner dine øjne?
15:13For du vender din vrede mod Gud,
og har ladet ordene strømme ud af din mund.
Ingen er retfærdig for Gud!
15:14Hvad er et menneske at det skulle være rent,
og at en, født af en kvinde, skulle være retfærdig?
15:15Se, på sine hellige stoler han ikke,
og himlen er ikke ren i hans øjne;
15:16hvor meget mindre den afskyelige og den fordærvede,
en mand der drikker uret som vand!
Fædrene siger at Gud straffer ugudelige, og Elifaz mener Job
15:17Jeg vil forkynde for dig, lyt til mig!
Dette har jeg set, og lad mig berette
15:18det som de vise fortæller,
og som de ikke har skjult fra deres fædre,
15:19- til dem alene blev landet givet,
og ingen fremmed drog omkring i deres midte -:
15:20Alle sine dage vrider den ugudelige sig i angst.
Et antal år er bestemt til voldsmanden.
15:21Lyde af rædsel er i hans ører,
midt i freden kommer ødelæggeren over ham.
15:22Han tror ikke at han vender tilbage fra mørket,
men at han er udset til at falde for sværdet.
15:23Han flakker omkring efter brød, hvor er det?
Han ved at en mørkets dag står klar til ham.
15:24Nød og trængsel overvælder ham,
de besejrer ham som en konge
der er klar til angreb.
15:25For han har rakt sin hånd ud mod Gud,
og han viser sig selv stærkover for den Almægtige.
15:26Han løber mod ham med knejsende nakke,
med sine kraftige buede skjolde,
15:27for han har dækket sit ansigt til med sit fedt,
og han har lagt spækom sin lænd.
15:28Han bosætter sig i ødelagte byer,
i huse som ingen skal bo i,
som er bestemt til ruinbunker.
15:29Han bliver ikke rig, og hans rigdom varer ikke ved,
hans aks bøjer sig ikke til jorden.
15:30Han kommer ikke ud af mørket,
flammen vil udtørre hans skud,
og han må vige ved hans munds åndepust.
15:31Lad ham ikke sætte sin lid til tomhed, han vil blive ført vild,
for han får tomhed til gengæld.
15:32Før hans dag er kommet, fuldendes det,
og hans gren bliver ikke grøn.
15:33Som vintræet kaster han sine umodne druer,
som oliventræet kaster han sine blomster.
15:34For en gudløs flok er gold,
og ild æder bestikkernes telte.
15:35De undfanger ulykke og føder uret,
og i deres indre forbereder de forræderi.«