HERREN fortsætter med at stille Job spørgsmål, nu om dyrene
39:1Ved du hvornår stenbukkene føder,
holder du øje med hvornår hinderne er i fødsel?
39:2Tæller du månederne de er drægtige,
og kender du tiden når de føder?
39:3Når de krummer sig sammen, lader deres unger bryde igennem
og føder deres afkom.
39:4Deres unger er sunde, de vokser op ude på marken,
de går ud og vender ikke tilbage til dem.
39:5Hvem lader vildæslet gå fri
og hvem løser lænkerne hos vildæslet,
39:6som jeg gav steppen til dets hjem,
og saltørkenen som dets levested?
39:7Den ler ad larmen i byen,
og den hører ikke driverens råb.
39:8Den undersøger bjergene for dens græsningsområde
og leder efter alt grønt.
39:9Er vildoksen villig til at tjene dig, vil den tilbringe natten ved din krybbe?
39:10Kan du tvinge vildoksen i furen med dens reb til at tjene dig,
vil den harve dalene efter dig?
39:11Kan du stole på den, for dens styrke er mægtig,
og overlade dit slid til den?
39:12Kan du tro på den at den vil bringe dit korn tilbage
og samle det ind til din tærskeplads?
39:13Strudsens vinger flakser glad,
er det mon svingfjer fra storken eller falken?
39:14Ja, den efterlader sine æg på jorden
og lader dem holde sig varme i støvet,
39:15men den glemmer at en fod kan træde det i stykker,
eller et af markens vilde dyr kan trampe på det.
39:16Den behandler sine unger hårdt, som om de ikke var dens egne,
uden frygt for at dens slid kan være forgæves.
39:17For Gud lader den glemme visdom
og har ikke givet den del i forstand.
39:18Så snart den flakser højt
ler den ad hest og rytter.
39:19Kan du give hesten styrke,
kan du klæde dens hals med en manke?
39:20Kan du få den til at springe som græshoppen?
Dens majestætiske prusten vækker rædsel.
39:21De skraber i dalen, den fryder sig ved sin kraft
og drager ud for at møde våben.
39:22Den ler ad frygten og forfærdes ikke,
og vender ikke om på grund af sværd.
39:23Over den klirrer kogger,
blinkende spyd og krumsabel.
39:24Under raslen og brølen sluger den vejen,
og den står ikke stille fordi hornet lyder.
39:25Så snart hornet lyder, siger den:
›Hui‹
På afstand vejrer den krig, officerers råben og krigslarm.
39:26Er det på grund af din indsigt at høgen flyver
og breder sine vinger ud mod syd?
39:27Er det på din befaling at ørnen flyver højt,
og at den anbringer sin rede højt oppe,
39:28slår sig ned på en klippe,
og opholder sig på en klippespids eller et befæstet sted?
39:29Derfra søger den efter føde,
på lang afstand ser dens øjne den.
39:30Dens unger drikker blod,
og hvor der er nogen der er slået ihjel der er den.«