HERREN fortsætter med at beskriver den frygtindgydende Livjatan for Job
41:1Se, ens håb viser sig som bedrag,
overvældes man ikke blot ved synet af den?
41:2Ingen er så dumdristig at han vækker den.
Hvem er da den som kan bestå for mit ansigt?
41:3Hvem vil kræve af mig at jeg skulle betale tilbage?
Hvad der er under hele himlen, det er mit!
41:4Jeg vil ikke tie om dens lemmer
og omfanget af dens styrke og dens elegante kropsbygning.
41:5Hvem kan fjerne dens ydre klædning,
hvem kan komme ind i dens dobbeltkæber?
41:6Hvem kan åbne dens ansigts døre?
Omkring dens tænder er der rædsel.
41:7En stolthed er dens rækker af skjolde,
lukket til med et segl så hårdt som flint.
41:8Det ene sidder så tæt på det andet
at der ikke kan komme luft mellem dem.
41:9Det ene hænger fast til det andet,
og de griber ind i hinanden og kan ikke skilles ad.
41:10Dens nysen frembringer lys,
dens øjne er som morgenrødens øjenvipper.
41:11Fra dens mund strømmer flammer,
gnister af ild fyger ud.
41:12Ud af dens næsebor kommer røg
som fra en gryde der koger, og fra siv.
41:13Dens ånde kan sætte kul i brand,
og en flamme står ud af dens mund.
41:14I dens hals bor styrke,
og foran den danser rædsel.
41:15De hængende dele af dens krop klæber sammen,
er som støbt til den uden at bevæge sig.
41:16Dens hjerte er hårdt som sten
og støbt fast som den nederste møllesten.
41:17Når den rejser sig, frygter de mægtige,
skælver af knusende rædsel.
41:18Når en angriber den med sværd, bider det ikke på
hverken spyd, pil eller lanse.
41:19Den betragter jern som strå
og bronze som råddent træ.
41:20Ingen bues pil jager den på flugt.
Slyngens sten er som avner for den.
41:21En kølle betragtes som en avne,
og den ler ad det dirrende spyd.
41:22På undersiden af den er der de skarpeste potteskår
der efterlader spor som en tærskeslæde i mudderet.
41:23Den får dybet til at koge som en gryde,
den gør havet til en salvegryde.
41:24Den oplyser stien efter sig,
man synes urdybet er som gråt hår.
41:25Ingen på jorden er som den,
den der er dannet uden frygt.
41:26Alt det ophøjede ser den ned på,
den er konge over alt stolt vildt.«