Job klager i sin ottende tale over social uretfærdighed
24:1Hvorfor er tiderne ikke bestemt af den Almægtige,
hvorfor ser de der kender ham, ikke hans dage?
24:2Folk flytter markskel,
røver hjorde og vogter dem.
24:3De driver de faderløses æsler bort,
tager enkens okse i pant.
24:4De skubber de nødlidende bort fra vejen,
landets fattige må alle sammen skjule sig.
24:5 Se, som vildæslerne i ørkenen
går de ud til deres arbejde,
de søger efter føde,
steppen giver dem brød til børnene.
24:6De høster hans foder på marken,
de samler de sidste druer i den ugudeliges vingård.
24:7Nøgne ligger de om natten uden tøj,
uden dække for kulden.
24:8De bliver gennemblødt af bjergenes regnskyl,
de klynger sig til klippen fordi de ikke har noget tilflugtssted.
24:9 De river det faderløse barn fra brystet,
fra den fattige tager de pant.
24:10Nøgne må de gå omkring uden tøj,
sultne bærer de neg.
24:11Mellem rækker af oliventræer presser de olie,
de træder vinperserne mens de tørster.
24:12Mænd fra byen stønner,
og de sårede sjæle råber om hjælp;
men Gud tillægger dem ikke ugerningen.
24:13Det er dem der gør oprør mod lyset,
de kender ikke hans veje
og bliver ikke på hans stier.
24:14Ved daggry står morderen op
for at dræbe den fattige og nødlidende,
og om natten er han som en tyv.
24:15Og ægteskabsbryderens øjne venter på tusmørket og siger:
›Intet øje ser mig,‹
og dækker ansigtet til.
/8 24:16I mørket bryder han ind i husene,
om dagen lukker de sig inde,
de kender ikke lyset.
24:17Morgenen er som dybt mørke for dem alle,
for enhver af dem kender mørkets rædsler.
Social vold vil blive straffet
24:18 Let farer han hen over vandets overflade,
forbandet bliver deres jordstykke i landet;
han drejer ikke mere ind på vejen til vingårdene.
24:19Tørke såvel som hede fjerner vandet fra sneen,
ligesom dødsriget fanger dem der synder.
24:20Livmoderen glemmer ham,
maddikerne synes han smager godt,
han huskes ikke længere,
uretfærdighed knækkes som træet.
24:21Han gør ondt mod den ufrugtbare der ikke føder,
og gør ikke godt mod enken.
24:22Han holder de mægtige i live med sin magt.
Når Gud rejser sig stoler han ikke på sit liv.
24:23Gud giver ham sikkerhed, og han stoler på det,
men hans øjne er rettet mod deres veje.
24:24De ophøjes for en kort tid, og så er de ikke mere,
de ydmyges, som alle samles de sammen,
og som toppen på aks skæres de af.
24:25Hvis det ikke er sådan? Hvem vil gøre mig til en løgner
og gøre mine ord til intet?«