Bildad bebrejder Job hårdt i sin anden tale
18:1Da svarede Bildad fra Shua:
18:2»Hvor længe vil I fange os i ord?
I må forstå det, og derefter vil vi tale.
18:3Hvorfor bliver vi betragtet som dyr?
Vi regnes for dumme i jeres øjne.
18:4Du der sønderriver dig selv i din vrede,
skal jorden forlades på grund af dig,
og en klippe flyttes fra sit sted?
Gud straffer den ugudelige
18:5Også de ugudeliges lys slukkes,
og flammen fra hans ild skal ikke lyse.
18:6Lyset i hans telt bliver til mørke,
og hans lampe over ham slukkes.
18:7Hans kraftige skridt bliver hæmmet,
hans eget råd fælder ham.
18:8For han drives af sine egne fødder ind i et net,
og han vandrer på en faldgrube.
18:9En snare griber fat i hans hæl,
en slynge fanger ham.
18:10Snøren ligger skjult til ham i jorden,
fælden for ham er på hans sti.
18:11Rundt omkring overvælder rædsler ham,
jager ham om benene.
18:12Hans styrke svigter,
og ulykken står klar til hans fald.
18:13Den æder dele af ham,
dødens førstefødte æder hans lemmer.
18:14Han rives bort fra sit telt, som han satte sin lid til,
det får ham til at drage til rædslernes konge.
18:15I hans telt bor de der ikke tilhører ham.
Over hans bolig strøs der svovl.
18:16Nedefra tørrer hans rødder ud,
og ovenfra visner hans grene.
18:17Hans minde forsvinder fra jorden,
og han vil ikke have et navn ude i det åbne land.
18:18De skubber ham fra lyset ud i mørket,
de jager ham ud af verden.
18:19Han får ikke børn, han har ingen efterkommere i sit folk,
der er ingen overlevende i hans boliger.
18:20De som kommer efter dem, bliver forfærdet over hans dag,
og de som var før dem er grebet af rædsel.
18:21Ja, sådan er den uretfærdiges boliger,
og det er et sted hvor man ikke kender Gud.«