Job ønsker at fremlægge sin sag for Gud
23:1Da svarede Job:
23:2»Også i dag er min klage et oprør,
min hånd ligger tungt på mit suk.
23:3Gid jeg vidste hvor jeg skulle finde ham
og komme til hans bolig!
23:4Jeg ville fremlægge min sag for ham
og fylde min mund med argumenter.
23:5Jeg ville komme til at kende de ord han ville svare mig med,
og forstå hvad han ville sige til mig.
23:6Ville han med stor magt strides med mig?
Nej, han ville vise mig opmærksomhed.
23:7Da ville en retskaffen mand gå i rette med ham,
og jeg ville for altid være erklæret uskyldig af min dommer.
Guds veje er uransagelige, og Job er bange for Gud
23:8Se, går jeg mod øst er han der ikke,
og mod vest, bemærker jeg ham ikke;
23:9mod nord, når han arbejder, er han ikke at se,
vender han mod syd ser jeg ham ikke.
23:10Men han kender den vej som ligger foran mig.
Prøv mig, og jeg kommer ud som guld! / /7 23:11Min fod har fulgt nøje i hans fodspor,
jeg har holdt mig til hans vej og bøjede ikke af derfra.
23:12Jeg er ikke veget fra hans munds befaling,
jeg har bevaret ordene fra hans mund mere end min egen lov.
23:13Han er virkelig den ene, og hvem kan forandre ham?
Hvad hans hjerte ønsker, det gør han.
23:14Han gennemfører det han har bestemt for mig,
og af dette er der meget hos ham.
23:15Derfor er jeg forfærdet i hans nærvær;
tænker jeg over det, er jeg bange på grund af ham.
23:16Gud har gjort mit hjerte ængsteligt,
den Almægtige har forfærdet mig.
23:17Dog er jeg ikke blevet knust på grund af mørket,
selvom det dybeste mørke skjuler mit ansigt.