Job redegør for sin retskafne adfærd og aflægger ed på det
31:1Jeg sluttede en pagt med mine øjne om
at jeg aldrig ville vise en jomfru særlig opmærksomhed.
31:2Hvad ville da være ens lod fra Gud deroppe
og ens arv fra den Almægtige i det højeste?
31:3Er det ikke lidelse for den uretfærdige
og ulykke for dem der øver uret?
31:4Ser han ikke mine veje,
og tæller han ikke alle mine skridt?
31:5Hvis jeg har vandret med løgn,
og min fod er hastet bort til bedrag,
31:6så lad ham veje mig på korrekte vægtskåle,
for Gud kender min uskyld!
31:7Hvis mine skridt er bøjet af fra vejen,
og mit hjerte har fulgt mine øjne,
eller en plet har klæbet til mine hænder,
31:8lad mig da så, og en anden spise,
og lad mine afgrøder blive rykket op med rode!
31:9Hvis mit hjerte er blevet fristet af en kvinde,
eller jeg har luret ved min vens dør,
31:10lad da min hustru male korn,for en anden,
og lad andre bøje sig over hende!
31:11For det er en skændig handling,
og det er en forbrydelse for dommere.
31:12For det er en ild som fortærer helt til afgrunden
og river al min indkomst op med rode.
31:13Hvis jeg har tilsidesat
min tjener eller min tjenestepiges ret
når de førte retssag imod mig,
31:14hvad skal jeg da gøre når Gud rejser sig,
hvis han hjemsøger mig, hvad skal jeg svare ham?
31:15Har ikke han som dannede mig i livmoderen, også dannet dem?
Én og samme formede os i livmoderen.
31:16Hvis jeg har forhindret de svage i glæder
og slukket lyset i enkens øjne
31:17eller har spist mit stykke brød alene
uden at den faderløse har spist af det
31:18- for fra min ungdom af voksede han op hos mig som hos en far,
og fra mors liv har jeg ledt hende -
31:19hvis jeg har set én være ved at gå til grunde uden tøj,
og at den fattige intet tæppe havde,
31:20hvis hans lænd ikke velsignede mig
eller han ikke varmede sig ved ulden fra mine får,
31:21hvis jeg løftede min hånd imod den faderløse,
fordi jeg fik støtte i porten,
31:22så lad mit skulderblad falde fra skulderen,
og lad min arm brækkes i sit led!
31:23Jeg frygter lidelsen fra Gud,
og over for hans majestæt formår jeg intet.{Sml. Job 13,11.}
31:24Hvis jeg har sat min lid til guld
og sagt om fint guld: ›Du er min tillid!‹,
31:25hvis jeg har glædet mig over at min rigdom var stor,
og at min hånd har udrettet meget,
31:26hvis jeg har set lyset når det strålede,
og månen der bevægede sig i sin herlighed,
31:27og hvis mit hjerte i det skjulte blev fristet,
og min hånd kyssede min mund,
31:28så er dette også en forbrydelse der kalder på en dommer,
for jeg har bedraget Gud i det høje.
31:29Hvis jeg har glædet mig over ulykken hos ham der hader mig,
og jeg har jublet når det onde ramte ham,
31:30så har jeg ikke tilladt min mund at synde
så jeg med en forbandelse bad om hans liv.
31:31Hvis mænd fra mit telt nogensinde har sagt:
›Hvem er dog ikke blevet mæt af hans kød?‹
31:32så overnattede ingen fremmed udenfor,
jeg åbnede min dør for de vejfarende.
31:33Hvis jeg dækkede over min overtrædelse som en mand
for at skjule min forbrydelse ved mit bryst
31:34fordi jeg frygtede den store skare,
og foragten fra slægterne forfærdede mig,
så forholdt jeg mig i ro og gik ikke uden for en dør.
31:35Havde jeg dog én der ville høre på mig!
Se, her er min underskrift! Den Almægtige skal svare mig!
Min anklager skal skrive et anklageskift!
31:36Sandelig, jeg skulle tage det på min skulder,
jeg skulle binde det om mig som en krone.
31:37Jeg ville forkynde ham tallet på mine skridt,
som en fyrste ville jeg nærme mig ham.
31:38Hvis mit land havde råbt mod mig,
og alle dets furer havde grædt sammen,
31:39hvis jeg havde spist dets afgrøde uden betaling,
eller jeg havde fået dets ejere til at udånde,
31:40lad der da vokse torne i stedet for hvede,
ukrudt i stedet for byg!«
Det var afslutningen på Jobs tale.