David takker Gud for hans store aandelige Velgerninger, 1-7; berømmer Guds store og faderlige Barmhjertighed, 8-14; betragter det menneskelige Livs Forfængelighed og Guds evige Miskundhed, 15-19; opmuntrer baade Himmel og Jord og sig selv til at love Gud, 20-22.
Af David.
103:1Min Sjæl! lov Herren, og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn.
103:2Min Sjæl! lov Herren og glem ikke alle hans Velgerninger,
103:3ham, som forlader dig alle dine Misgerninger; ham, som læger alle dine Sygdomme;
103:4ham, som genløser dit Liv fra Graven; ham, som kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed;
103:5ham, som mætter din Sjæl med det gode, at du bliver ung igen som Ørnen.
103:6Herren øver Retfærdighed og Ret for alle fortrykte.
103:7Han lod Mose vide sine Veje, Israels Børn sine Gerninger.
103:8Herren er barmhjertig og naadig, langmodig og af megen Miskundhed.
103:9Han skal ikke bestandig gaa i Rette, ej heller beholde Vrede evindelig.
103:10Han har ikke gjort imod os efter vore Synder og ikke betalt os efter vore Misgerninger.
103:11Thi saa høj Himmelen er over Jorden, har hans Miskundhed været mægtig over dem, som frygte ham.
103:12Saa langt som Østen er fra Vesten, har han ladet vore Overtrædelser være langt fra os.
103:13Ligesom en Fader forbarmer sig over Børn, saa forbarmer Herren sig over dem, som frygte ham.
103:14Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, at vi ere Støv.
103:15Et Menneskes Dage ere som Græs; som et Blomster paa Marken, saa blomstrer han.
103:16Naar et Vejr farer over det, da er det ikke mere, og dets Sted kender det ikke længere.
103:17Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed med Børnebørn,
103:18med dem, som holde hans Pagt, og med dem, som komme hans Befalinger i Hu for at gøre derefter.
103:19Herren har befæstet sin Trone i Himmelen, og hans Rige behersker alt.
103:20Lover Herren, I hans Engle! I vældige i Magt, som udrette hans Ord, idet I høre paa hans Ords Røst!
103:21Lover Herren, alle hans Hærskarer! I hans Tjenere, som gøre hans Villie!
103:22Lover Herren, I hans Gerninger alle til Hobe! i alle hans Herredømmes Steder: Min Sjæl, lov Herren!