88:1En Sang, en Psalme; af Koras Børn; til Sangmesteren; til Makalath-Leanoth; en Undervisning af Heman, Esrahiteren.

88:2Herre, min Frelses Gud! jeg har raabt om Dagen, ja, om Natten for dig. 88:3Lad min Bøn komme for dit Ansigt, bøj dit Øre til mit Raab! 88:4Thi min Sjæl er mæt af Ulykker, og mit Liv er Dødsriget nær. 88:5Jeg agtes lige med dem, som fare ned i Hulen, jeg er som en Mand uden Kraft, 88:6løsladt iblandt de døde, som de ihjelslagne, der ligge i Graven, hvilke du ikke ydermere kommer i Hu, da de ere udrevne af din Haand. 88:7Du har lagt mig i Hulen hernedenunder, i de mørke, i de dybe Steder. 88:8Din Vrede har lagt sig tungt paa mig, og du trænger mig med alle dine Bølger. Sela.

88:9Du har fjernet mine Kyndinger langt fra mig, du har gjort mig vederstyggelig for dem, jeg er indelukket og gaar ikke ud. 88:10Mit Øje er bedrøvet af Elendighed; Herre! jeg har raabt til dig den ganske Dag, jeg har udbredt mine Hænder til dig. 88:11Vil du vel gøre Undere for de døde? eller skulle Dødninger opstaa, skulle de takke dig? Sela. 88:12Fortælles der vel i Graven om din Miskundhed? om din Sandhed i Dødens Bo? 88:13Kendes vel dine Undere i Mørket? eller din Retfærdighed i Forglemmelsens Land? 88:14Men jeg har raabt til dig Herre! og min Bøn kommer dig i Møde om Morgenen. 88:15Hvorfor, Herre! forkaster du min Sjæl? du skjuler dit Ansigt for mig. 88:16Elendig er jeg og som en døende fra min Ungdom af; jeg bærer paa Rædsel for dig, jeg maa fortvivle. 88:17Din Vredes Flammer ere gaaede hen over mig; Rædsler for dig have tilintetgjort mig. 88:18De have omringet mig som Vande den ganske Dag, de have omspændt mig tilsammen. 88:19Du har fjernet min Ven og Stalbroder langt fra mig; mine Kyndinger ere Mørkets Sted.