David afviser de frygtagtiges Raad, 1-3; fortrøster sig til Herrens Retfærdighed og Alvidenhed, og at han skal betale enhver efter, som han kender ham, 4-7.
11:1Til Sangmesteren; af David. Jeg haaber paa Herren; hvorledes kunne I da sige til min Sjæl: Fly til eders Bjerg som en Fugl?
11:2Thi se, de ugudelige spænde Buen, de berede deres Pil paa Strengen, at skyde i Mørke paa de oprigtige af Hjertet.
11:3Thi Grundvoldene nedbrydes; hvad kunde en retfærdig udrette?
11:4Herren er i sit hellige Tempel, Herrens Trone er i Himmelen; hans Øjne se, hans Øjenlaage prøve Menneskens Børn.
11:5Herren prøver en retfærdig; men den ugudelige og den, som elsker Vold, dem hader hans Sjæl.
11:6Han skal lade regne Snarer over de ugudelige; Ild og Svovl og et vældigt Stormvejr skal blive deres Bægers Del.
11:7Thi Herren er retfærdig, elsker Retfærdighed; hans Ansigt skuer en oprigtig.