37:1Af David. Lad din Vrede ikke optændes imod de onde; vær ikke nidkær imod dem, som gøre Uret; 37:2thi de skulle hastelig falme som Græs, og visne som grønne Urter. 37:3Forlad dig paa Herren og gør godt; bo i Landet og nær dig trolig; 37:4og forlyst dig i Herren, saa skal han give dig dit Hjertes Begæring. 37:5Vælt din Vej paa Herren og forlad dig paa ham, han skal gøre det. 37:6Og han skal føre din Retfærdighed frem som Lyset og din Ret som Middagsglansen. 37:7Ti for Herren og forvent ham; lad din Vrede ikke optændes imod den Mand, hvis Vej lykkes, imod den Mand, som øver Underfundighed. 37:8Lad af fra Vrede og lad Heftighed fare, lad din Vrede ikke optændes, den er kun til at gøre ondt.

37:9Thi de onde skulle udryddes, men de, som bie efter Herren, de skulle arve Landet. 37:10Og endnu et lidet, saa er den ugudelige ikke mere; og naar du giver Agt paa hans Sted, da er han borte. 37:11Men de sagtmodige skulle arve Landet og forlyste sig over stor Fred. 37:12Den ugudelige optænker Skalkhed imod den retfærdige og skærer Tænder imod ham. 37:13Herren skal le ad ham; thi han ser, at hans Dag er kommen. 37:14De ugudelige have uddraget Sværd og spændt deres Bue at fælde en elendig og fattig, at tage Livet af dem, som vandre i Oprigtighed. 37:15Deres Sværd skal komme i deres eget Hjerte, og deres Buer skulle sønderbrydes. 37:16Det lidet, som den retfærdige har, er bedre end mange ugudeliges Gods. 37:17Thi de ugudeliges Arme skulle sønderbrydes; men Herren opholder de retfærdige. 37:18Herren kender de retsindiges Dage, og deres Arv skal blive evindelig. 37:19De skulle ikke beskæmmes i den onde Tid, og de skulle mættes i Hungers Dage. 37:20Thi de ugudelige skulle omkomme, ja, Herrens Fjender, som Engenes Pragt; de ere forsvundne, i Røg forsvundne. 37:21En ugudelig maa tage til Laans, og kan ikke betale; men en retfærdig kan forbarme sig og giver. 37:22Thi Herrens velsignede skulle arve Landet; men hans forbandede skulle udryddes. 37:23Af Herren stadfæstes en Mands Gang, og han vil have Velbehag til hans Vej. 37:24Naar han falder, bliver han ikke liggende; thi Herren holder fast ved hans Haand. 37:25Jeg har været ung og er bleven gammel; men jeg har ikke set en retfærdig forladt eller hans Sæd at søge efter Brødet. 37:26Han forbarmer sig den ganske Dag og laaner ud, og hans Sæd skal blive til en Velsignelse. 37:27Vig fra ondt, og gør godt, saa skal du blive boende evindelig. 37:28Thi Herren elsker Ret og forlader ikke sine hellige, de ere bevarede evindelig; men de ugudeliges Sæd er udryddet. 37:29De retfærdige skulle arve Landet og bo der evindelig. 37:30En retfærdigs Mund skal tale Visdom, og hans Tunge skal forkynde Ret. 37:31Hans Guds Lov er i hans Hjerte; hans Trin skulle ikke glide. 37:32En ugudelig lurer paa den retfærdige og søger efter at dræbe ham. 37:33Herren skal ikke overlade ham i hans Haand og ej kende ham skyldig, naar han dømmes. 37:34Bi efter Herren og var paa hans Vej, saa skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal se paa de ugudeliges Udryddelse. 37:35Jeg saa en ugudelig, en Voldsmand; han udbredte sig som et grønt Rodskud. 37:36Men han forsvandt og se, han var ikke mere; og jeg søgte efter ham, men han fandtes ikke. 37:37Tag Vare paa den retsindige, og se hen til den oprigtige, thi Fredens Mand har en Fremtid. 37:38Men Overtrædere skulle ødelægges til Hobe; de ugudeliges Fremtid er borte. 37:39Men de retfærdiges Frelse er af Herren, han er deres Styrke i Nødens Tid. 37:40Og Herren skal hjælpe dem og udfri dem; han skal udfri dem fra de ugudelige og frelse dem; thi de have forladt sig paa ham.