David beder, at Gud vilde frelse ham fra hans Fjender, 3-5; fortrøster sig til Guds Hjælp, 6-7; og lover at prise Gud, 8-9.
54:1Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Undervisning af David,
54:2der Sifiterne kom og sagde til Saul: Har David ikke skjult sig hos os?
54:3Frels mig, Gud! ved dit Navn og beskik mig Ret ved din Magt.
54:4Gud! hør min Bøn, vend Øren til min Munds Tale.
54:5Thi fremmede staa op imod mig, og Voldsmænd søge efter mit Liv; de have ikke Gud for Øje. Sela.
54:6Se, Gud hjælper mig; Herren er iblandt dem, som opholde min Sjæl.
54:7Han skal betale mine Fjender det onde; udryd dem ifølge din Sandhed!
54:8Jeg vil ofre dig frivilligt Offer; jeg vil takke dit Navn, Herre! thi det er godt.
54:9Thi han friede mig af al Nød, og mit Øje saa sin Lyst paa mine Fjender.