25:1En Psalme af David. Til dig, Herre! opløfter jeg min Sjæl. 25:2Jeg forlader mig paa dig, min Gud! lad mig ikke beskæmmes, at mine Fjender ikke skulle fryde sig over mig. 25:3Ja, ingen, som bier efter dig, skal beskæmmes; beskæmmes skulle de, som handle troløst uden Aarsag. 25:4Herre! lad mig kende dine Veje, lær mig dine Stier. 25:5Gør, at jeg gaar frem i din Sandhed, og lær mig den; thi du er min Frelses Gud, jeg bier efter dig den ganske Dag. 25:6Herre! kom din Barmhjertighed og din Miskundhed i Hu; thi de have været fra Evighed. 25:7Kom ikke mine Ungdoms Synder eller mine Overtrædelser i Hu; men kom du mig i Hu efter din Miskundhed for din Godheds Skyld, Herre! 25:8Herren er god og oprigtig, derfor underviser han Syndere om Vejen. 25:9Han skal gøre, at de ydmygede komme til Ret, og han skal lære de ydmygede sin Vej. 25:10Alle Herrens Stier ere Miskundhed og Sandhed for dem, som bevare hans Pagt og hans Vidnesbyrd. 25:11For dit Navns Skyld, Herre, forlad mig dog min Misgerning; thi den er stor.

25:12Hvo er den Mand, som frygter Herren? han skal undervise ham om den Vej, som han skal udvælge. 25:13Hans Sjæl skal bo i Lyksalighed, og hans Sæd skal arve Landet. 25:14Herrens Omgang er med dem, som frygte ham, og hans Pagt er med dem, til at lade dem kende den.

25:15Mine Øjne ere stedse til Herren; thi han skal drage mine Fødder ud af Garnet. 25:16Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er enlig og elendig. 25:17Mit Hjertes Ængstelser have vidt udbredt sig; før mig ud af mine Trængsler! 25:18Se hen til min Elendighed og min Møje, og forlad mig alle mine Synder! 25:19Se hen til mine Fjender, thi de ere mange; og de hade mig med uretfærdigt Had. 25:20Bevar min Sjæl og red mig, at jeg ikke beskæmmes, thi jeg tror paa dig. 25:21Lad Retsindighed og Oprigtighed bevare mig; thi jeg bier efter dig. 25:22Forløs, o Gud, Israel af al dets Nød!