23:1Udsagn om Tyrus.

I skal jamre, Tarshish-skibe!

For det er ødelagt, intet hus, ingen adgang; fra kittæernes land blev det meddelt dem.

23:2I skal tie af skræk, I beboere i kystområderne,

Sidons handelsfolk,

der rejser over havet, fyldte dig op!

23:3Og på store vande var Shihors sæd, Nilens høst, dens indtjening,

og den blev folkeslags erhvervelse.

23:4Skam dig, Sidon!

For havet har talt, havets fæstning har sagt:

»Jeg har ikke haft fødselsveer

og har ikke født,

jeg har ikke opfostret unge mænd

eller opdraget unge piger.«

23:5Så snart rygtet når Egypten,

vil de skælve ved rygtet om Tyrus.

23:6Rejs over til Tarshish,

I skal jamre, I beboere i kystområderne!

23:7Er dette jeres jublende by,

hvis oprindelse er fra ældgammel tid,

den, hvis fødder bærer den

langt borte fra for at bo som fremmed?

23:8Hvem har planlagt dette mod Tyrus,

der uddeler kroner,

hvis handelsfolk er ledere,

hvis købmænd er jordens fornemme?

23:9Hærskarers° HERRE har planlagt det

for at vanhellige enhver majestætisk pragt,

for at vanære jordens fornemme.

 

23:10Flyd ud over dit land som Nilen,

du datter af Tarshish!

Der er ikke længere noget værft.

23:11Han rakte sin hånd ud over havet,

han fik kongeriger til at ryste;

HERREN gav ordrer angående Kana’an

om at ødelægge dets fæstninger.

23:12Og han sagde: »Du skal ikke længere juble,

du mishandlede jomfru, Sidons datter!

Over til kittæerne! Rejs dig, drag derover;

heller ikke dér skal du have ro.«

23:13Det var jo kaldæernes land, dette folk som ikke var til, Assur, der oprettede det til skibsfart; det rejste belejringstårne, rev dets paladser ned, gjorde det til en ruin.

23:14I skal jamre,

Tarshish-skibe,

for jeres fæstning er ødelagt!

23:15Og så, på den dag, vil Tyrus blive glemt i 70 år, svarende til en konges dage; når de 70 år er slut, vil det gå Tyrus som i skøgesangen:

23:16»Tag en citer,

gå omkring i byen,

du glemte skøge!

Smukt skal du spille

istem mange sange

for at du kan blive husket!«

23:17Og så, efter at 70 år er gået, vil HERREN tage sig af Tyrus, så hun igen får sin skøgeløn, og hun vil hore med alle verdens kongeriger på hele den vide jord. 23:18Hendes fortjeneste og hendes skøgeløn vil blive helliget HERREN, den skal ikke spares op og ikke opbevares; for de der bor i HERRENS nærhed,° vil få det hun har erhvervet, så de kan spise sig mætte og få en prægtig klædning.