Esajas’ Bog, kapitel 9Ⓗ
9:1Det folk der vandrede i mørket,
har set et stort lys;
de der boede i et dybt mørkes* land,
over dem har et lys strålet.
9:2Du har gjort folket talrigt, har gjort glæden stor for det;
de har glædet sig foran dig,°
som glæden er om høsten,
ligesom man jubler
når man fordeler bytte.
9:3For åget der tyngede det,
og stangen over dets skulder,
dets undertrykkeres stav
har du brækket som på Midjans dag.
9:4For hver støvle der tramper i krigslarm,
og hver kappe der er sølet til i blod,
vil blive brændt,
som føde for ild.
9:5For et barn blev født os,
en søn blev givet os,
og herredømmet var på hans skulder;
han gav ham navnene
»Under-Rådgiveren«,
»Gud er Kriger«,
»Far i Evighed«,
»Hærfører for fred«.
9:6Der vil ikke være ende på herredømmets storhed og på freden
over Davids trone og over hans rige,
så han kan sikre det
og understøtte det
med ret og retfærdighed
fra nu og til evig tid;
Hærskarers° HERRES passion vil sørge for dette.
Domsord mod det selvsikre folk
9:7Herren har sendt et ord mod Jakob,
og det er faldet over Israel,
9:8og hele folket skal lære det at kende,
Efraim og Samarias indbyggere,
der i hovmod og hjertets overmod
siger:
9:9»Teglstenene er faldet,
men vi vil bygge med kvadersten;
morbærtræerne er fældet,
men vi vil sætte cedertræer i stedet!«
9:10Men HERREN har rejst Resins fjender imod ham,
og han vil hidse hans modstandere op.
9:11Aram fra øst og filistrene fra vest,
de fortærer Israel i én mundfuld.
Trods det har hans vrede ikke lagt sig,
men hans hånd er stadig udstrakt.
9:12Folket er ikke vendt om til ham der slog det, og har ikke søgt Hærskarers HERRE,
9:13Derfor vil HERREN hugge hoved og hale af Israel,
palmegren og siv på samme dag.
9:14Gammel og anset,
han er hovedet;
men en profet der lærer løgn,
han er halen.
9:15Dette folks vejledere har forført det,
og de der er blevet vejledt, er ført vild.
9:16Derfor kan Herren ikke glæde sig over dets unge mænd
og ikke forbarme sig over dets faderløse og dets enker;
for enhver i det er gudløs og handler ondt,
og hver mund taler tåbelighed.
Trods det har hans vrede ikke lagt sig,
men hans hånd er stadig udstrakt.
9:17For skændsel brænder som en ild,
den fortærer tjørn og tidsel
og antænder skovens tykninger,
og de skal hvirvle op i røg.
9:18Ved Hærskarers HERRES vrede er landet sat i brand;
og folket er som føde for ild,
Selv sin egen bror skåner man ikke
9:19Man sluger i sig til højre,
men sulter,
og man æder til venstre,
men mættes ikke;
det er kødet af sin egen arm, man æder
9:20Manasse mod Efraim
og Efraim mod Manasse;
de falder sammen over Juda.
Trods det har hans vrede ikke lagt sig,
men hans hånd er stadig udstrakt.
|29
Status for dette kapitel
Oversættelse: Jørgen Bækgaard Thomsen (joNR5RNNR13RNgNR5RNnbthSNABELgmailPRIKcom)
Redigering: Trine Tøndering og Nicolai Winther-Nielsen
Eksegetisk layout: Mikkel Kølkær
Dato for denne version: 19.12.2025
Redigering: Trine Tøndering og Nicolai Winther-Nielsen
Eksegetisk layout: Mikkel Kølkær
Dato for denne version: 19.12.2025